Det private erhvervsliv er blevet politisk – om det vil det eller ej

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det private erhvervsliv bliver mere og mere politisk. Om virksomhederne vil det eller ej. Forbrugere og samarbejdspartnere forventer en holdning til alt fra religionsfrihed, til seksualitet og miljøpolitik – og nu i særdeleshed til krigen i Ukraine.

Krigen accelerer en igangværende bevægelse, og det er ikke længere nok med symbolske handlinger som at hejse et regnbueflag en uge om året. Der er et nyt nationalnarrativ under opsejling i Danmark, hvor virksomheder enten støtter Ukraine – eller prioriterer profit over ordentlighed.

Og de ledere, der lige nu klamrer sig til parolen, at ’the business of business is business’, vil snart vågne op til en barsk ny virkelighed.

Fortællinger er et ankerpunkt i krisetider

Mennesker er historiefortællere. Vi navigerer anekdotisk i verden, fordi det hjælper til at skabe system og rammer om en virkelighed, der er blevet alt for stor og kompleks. Det er en overlevelsesmekanisme, som kun forstærkes i krisetider.

Da coronakrisen ramte os første gang, rykkede vi sammen i bussen under en grundfortælling om ’samfundssind’ og at være ’sammen hver for sig’.

Nu har Rusland skabt krig i Europa, og vi har på kort tid skabt en fortælling om ’os mod dem’. De gode mod de onde. Den samme historie som George Bush fortalte efter angrebet på World Trade Center: ’Enten er du med os – eller også er du med fjenden’.

Danske virksomheder har lige nu travlt med at forstå og navigere i den fortælling. Eksempelvis brændte den ellers feterede Mads Nipper sig gevaldigt på sin udmelding om Ørsteds aftale med russiske Gazprom. Han troede fejlagtigt, at han kunne argumentere med logik og en henvisning til faste aftaler, men han har efter en mindre shitstorm rettet op på fejlen.

Problemet er nemlig, at det nye nationalnarrativ kræver handling her og nu – og det skeler ikke til den kompleksitet, virksomhederne står overfor. Så hvis du som leder ikke forstår den ændrede virkelighed – og handler på den – kan det få katastrofale konsekvenser for dit brand.

Den offentlige gabestok

Der er heldigvis allerede nu masser af eksempler på store danske virksomheder, der forstår de ændrede spilleregler – og formår at spille sig selv gode. Fra Novo Nordisk, der donerer livsvigtig medicin, til Mærsk, der stopper alle nye ordrer til og fra Rusland.

Desværre er der også eksempler på alarmerende tonedøvhed, som kan sende ellers hæderkronede brands i ud på farligt farvand – og i værste fald i den offentlige gabestok.

For Jens Birgersson fra Rockwool Group er situationen i Rusland åbenbart sammenlignelig med corona-situationen, så virksomheden forsætter deres forretninger i og for Rusland. Udmeldingen faldt under et ESG-møde for investorer – af alle steder.

Selvfølgelig er det en svær situation for Rockwool. Men i lyset af det nye nationalnarrativ er det nær umuligt at forsvare, når russiske jobs indirekte finansierer styrets krigsmaskine. Der er ikke meget god governance over udmeldingen i kontekst af folkestemningen – og det vil undre mig, hvis det ikke får konsekvenser for brandet på længere sigt.

Velkommen til den nye fortælling

Det politiske pres på private virksomheder er større end nogensinde. På overfladen er etiske valg enkle, men i praksis er de ekstremt komplekse. Ikke desto mindre er forventningen, at danske virksomheder stiller sig på ordentlighedens side. Kapitalismen kan ikke længere bare være kynisk.

Det er ekstremt svært at retfærdiggøre afkast over etik, når folk dør og byer bliver bombet. Og hvis du som leder alligevel holder fast i samarbejdet med Rusland, ser du formentligt ind i en uhyre kompleks kommunikationsopgave.

For hvis noget er svært at forklare, er det også svært at forsvare. Også på den lange bane.