Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Ansvar bør ikke være en by i Rusland

Hvis man ikke har sat sig ind i, hvordan ens fjende tænker, tror man nok, at han tænker og opfører sig, ligesom man selv gør.

Pia Lauritzen, ph.d. og forskningschef i Qvest.io

»Sir … er det vigtigt at vide alt det om Voldemorts fortid?«, lød spørgsmålet om den onde troldmand Voldemort i Harry Potter-serien.

»Meget vigtigt, mener jeg,« svarede den gamle, vise troldmand og rektor Dumbledore.

»Og … har det noget med profetien at gøre?«

»Det har alt med profetien at gøre.«

Det første min datter sagde om Putins invasion af Ukraine var »know your enemy«. Hun var netop blevet færdig med at læse Harry Potter, og så flere paralleller:

»Harry kan besejre Voldemort, fordi han har sat sig rigtig godt ind i Voldemorts fortid«, fortalte hun. »Han bruger den viden, han har om Voldemort til at forudse og forberede sig på hans næste træk.«

Ligesom jeg undrede min datter sig over, at Putins angreb på Ukraine kom bag på så mange i Vesten. Men så tøvede hun: »Hvis man ikke har sat sig ind i, hvordan ens fjende tænker, tror man nok, at han tænker og opfører sig ligesom man selv gør«.

Hun fortsatte:

»Det er svært at kende sin fjende, hvis grunden til, at man er fjender, er, at man er meget forskellige - for så forstår og tror man ikke på de træk, man ser hos den anden. Omvendt kan det også være, at man genkender nogle træk i sin fjende, som man ikke bryder sig om ved sig selv - og så har man så travlt med at lægge afstand til disse træk, at man glemmer, at de er vigtige for at forstå og håndtere den modstand, man møder.«

Det er ikke sidste gang, jeg konsulterer min datter, når jeg kæmper med at finde hoved og hale i den verden, vi lever i. For har hun ikke ret? Er vores reaktioner på Putins krig mod Ukraine ikke udtryk for, at vi hverken kan, vil eller forsøger at forstå de forskelle og ligheder, der er mellem vores fjende på den ene side og os på den anden?

»Vi skal ikke vise forståelse for Putin,« tænker du måske. Og det er jeg enig i. Derfor er det ikke det, jeg skriver. Jeg skriver, at vi skal forsøge at forstå de forskelle og ligheder, der er imellem os. Så vi ikke tror, at Ruslands præsident tænker og opfører sig som vestlige ledere. Og så vi ikke glemmer, at det uhyrlige og ustyrlige også bor i os.

Kun ved at kende din fjende, kan du ramme ham, hvor han er svagest.

Pia Lauritzen

I forhold til at forstå de forskelle, der er imellem Putin og vestlige ledere, er Harrys samtale med Dumbledore ikke et tosset sted at begynde. Harry er som udgangspunkt mere optaget af at bekæmpe Voldemort end af at sætte sig ind i hans historie. Men Dumbledore insisterer:

»Du lagde vel også mærke til, at Romeo Gåde (Voldemorts oprindelige navn, red.) allerede som ung var meget selvstændig, selvtilstrækkelig, hemmelighedsfuld og tilsyneladende venneløs?«

Selvom det er fristende at drage paralleller mellem Voldemort og det, man hører og læser om Ruslands præsident, er det ikke beskrivelsen af Voldemort som en selvtilstrækkelig enspænder, der vækker min nysgerrighed. Det er Dumbledores årelange observationer af Voldemort.

Kun ved at kende din fjende, kan du ramme ham, hvor han er svagest. Det ved Dumbledore, og det ved Putin. Men det ved vestlige ledere tilsyneladende ikke. For mens Lars Løkke Rasmussen mindes Putins imponerende kendskab til Danmark (herunder at den bedste måde at lokke den daværende statsminister til Moskva på er ved at byde ham på frokost og Carlsberg), udviser danske politikere begrænset kendskab til russisk sprog, kultur og historie.

Vi hører om Sovjetunionens storhed og fald, den kolde krig, olie, gas, økonomiske sanktioner og militærhjælp til Ukraine. Men vi hører ikke om det, der gør 145 millioner mennesker stolte af at være russere: Deres uddannelsessystem, videnskab, litteratur, kunst. Tværtimod ser vi, som David Trads forleden skrev på Twitter, et “udsultet” Slavisk Institut på Københavns Universitet, en “kraftigt barberet” sprogofficer-uddannelse, og medier, der “forsømmer” at have faste korrespondenter i Moskva.

I stedet for “know your enemy” praktiserer vestlige politikere “ignore your enemy”. Det sker ved at blokere russiske medier og ved at bede tidligere statsledere om at afbryde deres kontakt med Putin. Interessen for Rusland har i årevis været - ja, en by i Rusland. Det vil sige noget, der ligger os så fjernt, at vi ikke kan forestille os, at vi har noget tilfælles. Men det har vi. Både vi og vores fjende er stolte af vores historie. Vi er villige til at kæmpe for vores måde at forstå verden på. Og vi har et fælles ansvar for, at vores forsvar for egne værdier ikke udvikler sig til et angreb på verdensfreden.

Pia Lauritzen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.