Når krigen rammer økonomien

Økonomiske problemer i Danmark er selvfølgelig langt nede på listen over, hvad Ruslands invasion i Ukraine har skabt af lidelse, men er ikke desto mindre noget, der fylder meget i vores verden. Effekten er jo meget synlig på tankstationen og gasregningen, og der er en udbredt følelse af bekymring, når man taler med både forbrugere og virksomheder. Det er da også klart, at det kan gå temmelig galt, hvis for eksempel gasforsyningen stopper fra den ene dag til den anden, men som det ser ud i skrivende stund, er problemerne for Danmark alligevel til at håndtere.

Rusland aftog 1 procent af dansk eksport i 2021. Den eksport er nu truet, men problemet er først og fremmest det, vi og vores naboer importerer fra Rusland, nemlig energi og råvarer. Energihandlen er godt nok undtaget fra de sanktioner, der ind til videre er indført, men alligevel har der været kolossale prisstigninger drevet af en kombination af muligheden for skærpede sanktioner senere, mulighed for russiske modsanktioner og modvilje mod at købe russisk olie.

Dyrere energi betyder, at forbrugerne har færre penge at bruge på andre ting, og det rammer så igen den samlede efterspørgsel. Samme mekanisme er i spil for fødevarer, hvor Rusland og Ukraine er nogle af verdens største eksportører.

Hvor slemt bliver det? Hvis vi tager udgangspunkt i priserne i mandag i denne uge, bliver det ret voldsomt, nok til at fjerne langt over 1 procent af danskernes købekraft i år i forhold til, hvad vi regnede med bare i sidste uge – da priserne jo allerede var steget voldsomt over det seneste år. Klart et slag til økonomien, men der er et vigtigt forbehold. Nemlig, at virksomhederne op til invasionen over en sjældent set bred kam meldte om, at deres største problem ikke var at finde kunder, men at finde folk. Derfor rammer et fald i efterspørgslen altså heller ikke så hårdt, som det normalt ville gøre.

I vores seneste prognose forventede vi en BNP-vækst i Danmark i år på 2,5 procent, som er en opbremsning, netop fordi mangel på arbejdskraft og materialer holder økonomien tilbage. Den prognose skal nok nedjusteres i lyset af krigen, men det behøver ikke blive en stor nedjustering, alt afhængig af, hvordan det går herfra selvfølgelig.

Et stort spørgsmål er, hvad udviklingen betyder for renten. Normalt betyder krig og usikkerhed lavere renter, fordi for eksempel Den Europæiske Centralbank (ECB) lemper pengepolitikken for at hjælpe økonomien gennem krisen. Men tiderne er ikke normale. ECB og andre centralbanker kæmper med en alt for høj inflation, som nu bliver endnu højere på grund af råvarepriserne.

Hvordan det præcis ender, er svært at spå om, men der er i hvert fald en betydelig risiko for fejl. Det vil sige risiko for, at man får strammet enten for meget, så det i sig selv udløser en økonomisk krise. Eller for lidt, så inflationen får for godt fat, så det bliver nødvendigt at udløse en økonomisk krise for at få den ned igen. Derfor er risikoen for en økonomisk recession i 2023 eller 2024 også steget på grund af krigen.

Las Olsen