Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Det kan blive dyrt at handle med de forkerte

Virksomheder over hele Europa og verden trykker naturligt på Putin damage control-knappen, når de suspenderer, exit’er eller overvejer det næste skridt for deres russiske operationer. Rusland bliver starten på en meget hurtigt udviklende trend om, hvor man vil investere.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet

Olieselskaber som BP, Equinor og Shell har været blandt de første til ikke kun at reagere, men reelt at lukke ned for deres russiske involvering og forretninger. Olie- og gasselskaber var de første, men mange flere vil følge efter. De europæiske politikere har vist en beslutsomhed, som jeg ikke kan mindes tidligere, og virksomhederne følger efter eller overhaler endda den politiske virkelighed.

Detailselskaber er leverandører til det russiske folk snarere end Putins hof, og det gør måske en forskel. Russisk olie- og gasforsyning er en del af den statslige infrastruktur. Det er leverancer til konsumentvaremarkedet derimod ikke direkte.

De selskaber, som lukker ned, står over for økonomiske beslutninger, som gør ondt. En ting er at lukke i en overskuelig fremtid for at vende tilbage til forbrugere, landet og medarbejderne, når/hvis det igen bliver muligt. Noget helt andet er, hvis man skal beslutte at trække sig ud. Der er ingen eller kun få købere til en meget lav pris, når man skal sælge under forcerede markedsbetingelser. Det svarer måske til en nationalisering/konfiskation.

Rusland kan blive det wakeup-call for alle, som driver deres forretninger under prædikatet ”rettidig omhu”. På direktionsmøder og i bestyrelseslokaler bør det være et fast dagsordenspunkt de kommende kvartaler at dele verden op i lande og vælge dem til, hvor styreformer, som er frie, demokratiske og præget af transparens, bliver valgt til, mens der bliver stillet spørgsmålstegn ved andre.

At have og foretage større investeringer i infrastruktur såsom produktion, distribution, etc. i specielle lande og regioner vil komme til at bære et langt større risikotillæg, end hvad der hidtil har været normen. Hvis ikke virksomhederne selv kommer frem til den konklusion, vil investorerne i de børsnoterede selskaber ”hjælpe” dem på vej til den konklusion. Risikopræmien ved at drive forretning i udvalgte dele af verden kommer til at stige. Det er markedsøkonomi.

Nøl og forhaling vil blive vejet og fundet forkert og utilstrækkeligt.

Nogen kommer til at træffe naturlige valg om at blive; enten på kort eller længere sigt, men indtjeningen skal gøre det risikoen værd. Hvis ikke indtjeningen vil være stigende, vil den naturlige og helt logiske konsekvens være at trække sig ud. På den måde giver det plads til at andre virksomheder naturligt får mere råderum. Et af de steder, som ikke kan undgå at blive debatteret, er Kina.

Alternativt ikke at gøre noget. Blot at lade stå til og fortsætte som om, Rusland/Ukraine ikke er hændt, og at virksomhederne ikke har lært noget af det, er ikke noget alternativ. Der vil blive handlet, fordi der vil blive stillet mange spørgsmål. Nøl og ”vi tager den senere” er ikke en option. 

Det er nu ”G’et” i ESG (Environmental, Social, and Governance) har og får stigende betydning. Nøl og forhaling vil blive vejet og fundet forkert og utilstrækkeligt. Er du som investor eller virksomhed i tvivl, kan du søge inspiration i aktiemarkedet. Få andre steder er risikopræmien så dominerende og en så tydelig vejviser.

Per Hansen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.