Der er plads til højere lønstigninger trods krigen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Væksten i forbrugerpriserne var i februar den højeste i mere end 30 år. Prisstigningerne er ikke et særskilt dansk fænomen. Også i Europa og USA er inflationen skudt kraftigt i vejret.

I Europa og Danmark har det især været de stigende energipriser, som har presset inflationen op, mens priserne i USA igennem længere tid er steget over en bred kam. På det seneste er priserne herhjemme og i Europa dog også begyndt at stige mere bredt. Med krigsudbruddet i Ukraine må vi forvente, at priserne kommer til at stige endnu mere.

Den stigende inflation udhuler lønmodtagernes købekraft, fordi lønstigningerne ikke følger med inflationen. Det vil selvfølgelig føre til øgede lønkrav fra lønmodtagersiden. Herhjemme er konkurrenceevnen særdeles stærk, og derfor er der også plads til højere lønstigninger, end dem vi har set de seneste år.

Den stærke konkurrenceevne afspejles ikke mindst af, at overskuddet på betalingsbalancen i det forgangne år voksede fra 8,1 procent af BNP til 8,4 procent af BNP - vel og mærke samtidig med, at ledigheden er faldet kraftigt i 2021. I en opgangsperiode vil man normalt forvente, at overskuddet på betalingsbalancen falder. Men når det alligevel kan lade sig gøre at øge overskuddet på betalingsbalancen i et år med den højeste vækst i 27 år og rekordhøj beskæftigelse, understreger det, hvor stærk konkurrenceevnen er.

Det hører også med til historien, at lønnen de seneste år ikke er fulgt med produktivitetsvæksten. Derfor er der plads til højere lønstigninger.

Nogen er bekymrede for, at der bliver sat gang i en løn-prisspiral, så vi går en periode i møde med høj inflation og lav vækst. Det er en bekymring, som man ikke skal tage let på, men risikoen for at det sker, er alt andet lige blevet mindre, fordi Den Europæiske Centralbank (ECB) nu går i gang med at stramme pengepolitikken. Det vil bidrage til at bremse inflationen – også herhjemme.

ECB vil skrue hurtigere ned for opkøbsprogrammet end oprindeligt planlagt. Det vil få de lange renter til at stige, og det vil bidrage til at bremse inflationen. Når opkøbsprogrammerne bliver afviklet hurtigere end forventet, åbner det også op for, at ECB kan skrue hurtigere op for renten, end man havde forventet. De beslutninger skyldes ikke, at lønmodtagersiden herhjemme vil stille større krav til lønnen, men at inflationen i Eurozonen - som vi ikke er en del af - er kommet væsentligt over de 2 procent, som ECB sigter efter.

Beslutningen kommer også til at lægge en dæmper på inflationen herhjemme på grund af vores fastkurspolitik. Fastkurspolitikken betyder nemlig, at inflationen i Danmark og Eurozonen ikke kan afvige markant fra hinanden over længere tid. Når ECB strammer grebet om inflationen, bliver grebet også strammet om inflationen herhjemme.

Det sænker altså risikoen for, at inflationen kører af sporet herhjemme - også selvom lønkravene øges.