Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Krigen i Ukraine giver erhvervsledere nye svære dilemmaer

En ny virkelighed tvinger virksomhederne til at tage politisk stilling.  

Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem og tidl. direktør i Danske Bank

Vi følger alle med gru krigen i Ukraine, og man kan ikke undgå at være dybt berørt af de hjerteskærende billeder og personlige fortællinger, som fylder medierne i denne tid. At Europa igen skulle blive ramt af krig, havde vel de færreste forestillet sig.

Udover de menneskelige tragedier, som vi er vidne til, giver krigen også nye vanskelige dilemmaer at tage stilling til for ledelser og bestyrelser i erhvervslivet. Ruslands invasion har fået Vesten til at iværksætte økonomiske sanktioner på et niveau, som beskrives af DI ”som de mest vidtgående sanktioner, vi nogensinde har set”.

Sanktionerne har fuld opbakning i dansk erhvervsliv, og mange virksomheder forsøger også at at hjælpe medarbejdere og samarbejdspartnere i Ukraine. Det kan være helt lavpraktisk i forhold til, hvordan de kommer over grænsen, kan få et mere sikkert logi, eller hvordan man får lønnen udbetalt i kontanter.

Ikke overaskende har Rusland reageret med modsanktioner, og styret truer med at nationalisere udenlandske virksomheders aktiver i landet. Flere eksperter vurderer, at det er meget sandsynligt, at Rusland vil gøre alvor af truslerne og simpelthen overtage danske virksomheders aktiver, hvis de beslutter at forlade landet. Det vil ramme de virksomheder, som gennem årene har investeret i landet, ganske hårdt.

Dermed står særligt de virksomheder, som har aktiviteter i Rusland og Ukraine over for at skulle træffe beslutninger på kort tid, som kan få vidtrækkende konsekvenser. I de seneste uger har en række virksomheder i ind- og udland taget de første skridt. Oliegiganten BP har meddelt, at de vil afhænde deres ejerandel i det russiske olieselskab Rosneft, selvom det vil koste dem et tocifret milliardbeløb i dollar. Konkurrenten Shell har ligeledes oplyst, at man vil droppe russiske aktiviteter.

En lang række danske virksomheder har sat deres forretning i Rusland på pause eller er på vej ud. Det gælder f.eks. Danfoss og Mærsk. Omvendt har Rockwool meddelt, at produktionen på virksomhedens fire fabrikker fortsætter. Rockwool, der har 1.200 ansatte i Rusland, begrunder bl.a. sin beslutning om at fortsætte driften med, at der er mange hensyn at tage, frem for alt til deres russiske medarbejdere og deres familier.

Krigen og de mange frygtelige billeder kalder på stærke følelser hos os alle.

Jeanette Fangel Løgstrup

Samme position har Carlsberg, som fortsætter med en reduceret lokal ølproduktion, som giver virksomhedens 8.400 lokale medarbejdere mulighed for at opretholde deres eksistensgrundlag. Carlsbergs helt nyvalgte formand Henrik Poulsen forklarede i forlængelse af generalforsamlingen i sidste uge, at alternativet til at lade medarbejderne fortsætte med en vis sandsynlighed er, at den russiske regering overtager bryggeriet, og at en sådan overførsel af værdi til det russiske styre ikke vil tjene noget godt formål.

Eksemplerne viser med al tydelighed, at der ikke er nogen nemme beslutninger i en situation som denne. Krigen og de mange frygtelige billeder kalder på stærke følelser hos os alle. Beslutningerne skal træffes i en tid, hvor vi ikke kender tidshorisonten eller resultatet af krigen, konsekvenser for lokale medarbejdere, riskoen for nationalisering af aktiverne, den fremtidige adgang til olie og gasforsyninger, udviklingen i de stigende energipriser, nye cybertrusler for blot at nævne nogle faktorer. Og hvad med det energi- og sikkerhedspolitiske landskab på den anden side af krigen. Ja, hvad ender det her egentlig med?

Samtidig kommer krigen på et tidspunkt, hvor etik og moral og flere bundlinjer end den finansielle fylder mere og mere i virksomhederne. I gennem de senere år har mange virksomheder arbejdet på at styrke deres rolle i samfundet ved f.eks. at bidrage til den grønne omstilling og FN’s verdensmål. Men tilgangen kræver også, at man kan holde fast i det etiske kompas, når det bliver svært. Og forventningerne bliver ved med at stige.

I den aktuelle situation er der et stort pres fra forbrugere, politikere og medarbejdere på virksomhederne om at reagere og faktisk gå længere, end sanktionerne kræver og tage udenrigspolitisk stilling. Samtidig skal ledelsen også tage vare på aktionærernes interesser. Man skal med andre ord finde den rette balance mellem udenrigspolitiske, forretningsmæssige og etiske hensyn. De svære dilemmaer står i kø.

Jeanette Fangel Løgstrup

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.