Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Økonomien er i fremgang trods krigen i Ukraine

Ruslands invasion af Ukraine kom som et chok, også for de finansielle markeder. Trods krigens gru er der mere optimisme at spore på aktiemarkederne.

Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest

Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar kom som et chok for de fleste. De menneskelige omkostninger er enorme. Flere end 10 mio. ukrainere er på flugt ifølge FN. Den økonomiske destruktion er massiv. Sanktionerne på Rusland er af historiske proportioner og ventes at svække den russiske økonomi med 20-25 pct. alene i år.

Alligevel så vi i sidste uge et pænt comeback til aktiemarkederne. F.eks. var danske aktier (OMX Copenhagen Cap) faldet næsten 15 pct. fra årsskiftet, da krigen brød ud. Det tab er halveret siden 24. februar. Den tendens ser vi også på de fleste andre børser verden over.

Vi kan pege på flere årsager til aktiemarkedernes foreløbige comeback. Hvor alvorlig og grusom situationen end er, synes der at være mindre angst for, at krigen breder sig ud over Ukraines grænser. NATO-landene støtter Ukraine indirekte, men den røde streg går ved en direkte væbnet kamp mod Rusland. Det er selvfølgelig helt afgørende på alle plan.

Der er også mindre frygt i markedet for krigens globale økonomiske konsekvenser. Prisen på Brent-olie nåede en top på ca. 140 US-dollar i begyndelsen af marts, men har været nede og vende ved 100 US-dollar. Naturgaspriserne på det europæiske engrosmarked er halveret siden toppen.

Markederne begynder at tro på, at EU ikke kan opnå enighed om at stoppe for importen af russisk olie og gas. Eller at Rusland selv vælger at blokere for eksporten.

Den amerikanske centralbank nedjusterede i sidste uge prognosen for BNP-væksten i 2022 fra 4 til 2,8 pct. Baggrunden er netop krigens negative effekter i form af stigende råvarepriser og bred usikkerhed blandt forbrugere og virksomheder. Men bemærk, at 2,8 pct. stadig er relativ høj vækst. Den gennemsnitlige BNP-vækst lå på 2,2 pct. i perioden mellem finanskrisen i 2008 og coronakrisen i 2020.

Den Europæiske Centralbank har også lige nedjusteret BNP-prognosen for 2022 fra 4,2 til 3,7 pct. Det virker nærmest jubeloptimistisk. Mere realistisk har Danmarks Nationalbank netop nedjusteret BNP-prognosen for i år med ét pct.-point til nu 2,1 pct. for 2022. Bemærk, at BNP-væksten herhjemme har været 1,7 pct. årligt siden finanskrisen.

I Kina har myndighederne netop defineret et BNP-vækstmål for 2022 på ca. 5,5 pct. Kina står klar til at anvende den økonomiske politik proaktivt for at kompensere for svagheder i den private sektor. Kina har tradition for at levere på deres målsætninger.

For både USA, Europa og Kina er det af stor betydning, at vi er på vej ud af coronakrisen.

Det er oplagt, at der er væsentlige geopolitiske, økonomiske og finansielle risici knyttet til det videre krigsforløb. Men hvis den økonomiske udvikling holder sig nogenlunde som prognosticeret af Federal Reserve, ECB, Danmarks Nationalbank og det officielle Kina, er der også udsigt til en videre opgang på det globale aktiemarked. Alt imens vi håber, at freden snart begynder at indfinde sig i Ukraine.

Jakob Vejlø

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.