Krig og kaos rammer købekraften
Dansk økonomi kom stærkt ud af coronakrisen med en vækst, der ikke er set højere siden 1994 med høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Tilmed lå industriens produktionsindeks i januar på sit højeste niveau nogensinde. Men dårligt var vi kommet ud af den ene krise, før krigen i Ukraine brød ud.
Den russiske invasion i Ukraine kommer til at sætte sig spor i dansk økonomi, der ellers var i topform. Før russerne begyndte krigen, var de eneste minusser herhjemme egentlig, at der i stigende grad blev meldt om mangel på arbejdskraft, og at inflationen begyndte at tage fart. Nu vil krigen uden tvivl dæmpe den økonomiske vækst og sætte yderligere skub i inflationen.
I den forgangne uge udkom Nationalbanken med sin nyeste prognose. Den er på én og samme tid dyster læsning og giver grobund for optimisme. Én ting er dog sikker: Verden – og økonomien – er igen blevet mere usikker.
Prognosen er dyster, fordi den russiske invasion i Ukraine vurderes at svække væksten med et procentpoint. Og den giver anledning til optimisme, fordi vurderingen alligevel er, at dansk økonomi vil vokse med 2,1 pct. i 2022 og 2023.
Den økonomiske fremgang har også udløst efterspørgsel på arbejdskraft. Arbejdsgiverne fortæller hyppigt om den arbejdskraft, de mangler, og efterspørgslen er stor – i stort set alle brancher. I industrien er det omkring 40 pct. af virksomhederne, der tilkendegiver, at mangel på arbejdskraft er en produktionsbegrænsende faktor. Samtidig viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at der var 66.100 ledige stillinger i den private sektor i fjerde kvartal 2021.
Med de tilsyneladende store ubalancer på arbejdsmarkedet burde man forvente, at prisen (lønnen) på den knappe ressource (arbejdskraft) ville stige. Men på trods af alle de ovennævnte forhold, ses ingen nævneværdig acceleration i lønudviklingen. For fremstillingsindustrien viser tal fra DA, at lønstigningstakten i de seneste tre kvartaler kun har udviklet sig marginalt.
Det bliver et problem for lønmodtagerne, for samtidig med den lidt sløve udvikling i lønstigningerne har vi det seneste års tid været vidne til inflationens genkomst. Efter at dansk økonomi i otte år har haft inflationsrater på omkring – men hyppigst under – en procent, steg inflationen til 1,9 pct. i 2021. Det er det højeste niveau siden 2012.
Fortsat krig og kaos vil med sikkerhed sætte sig i stigende inflation og mindsket købekraft, og dermed kan udviklingen fra 2021, hvor 36 pct. af IDA’s medlemmer de gode tider til trods havde negativ reallønsudvikling, risikere at blive forstærket. Nationalbanken venter nemlig, at inflationen vil stige til voldsomme 4,9 pct. i år.
I de kommende tre måneder skal næsten halvdelen af IDA’s medlemmer i den private sektor forhandle løn på deres virksomheder. I industrien ser vi ligeledes frem mod de lokale lønforhandlinger.
Det bliver en interessant balancegang, når de gode resultater, som virksomhederne har opnået de senere år, den stærke danske økonomi, den høje efterspørgsel efter arbejdskraft og lønmodtagernes berettigede forventninger om reallønsfremgang på denne side, skal måles op mod den globale usikkerhed som følge af den russiske invasion på den anden.
Thomas Søby