Virksomhederne mangler stadig folk, selvom krigen lægger en dæmper på økonomien

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Ruslands invasion af Ukraine har mange konsekvenser – ikke mindst menneskelige omkostninger med en stor del af den ukrainske befolkning på flugt. Det er en frygtelig situation, som verden er vidne til.

Krigen og de omfattende økonomiske sanktioner mod Rusland vil også få konsekvenser for dansk økonomi. Hvordan krigen vil smitte af på dansk økonomi, har både Finansministeriet og Nationalbanken prøvet at sætte på formel. Nu kan det selvfølgelig være svært at spå om fremtiden, når tingene hele tiden ændrer sig, men fællesnævneren for vurderingerne er, at dansk økonomi nok skal komme igennem krisen med skindet på næsen, som tingene ser ud lige nu.

Heldigvis er udgangspunktet også godt, fordi dansk økonomi inden krigen befandt sig i en periode med højkonjunktur, hvor beskæftigelsen var historisk høj og ledigheden meget lav. Desværre meldte virksomhederne også om rekordhøj mangel på medarbejdere.

Krigen vil unægtelig lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet den kommende tid. Ikke fordi vi har en stor samhandel med Ukraine og Rusland, men mere på grund af de stigninger i energi- og råvarepriser, som er fulgt i kølvandet på konflikten.

Hvis konflikten ikke eskalerer yderligere, forventer både Finansministeriet og Nationalbanken en økonomisk vækst på omkring 1,5-2 procent i år, hvilket er en nedjustering i forhold til forventningerne før krigen. Ledigheden vil samtidig stige, men fortsat være på et lavt niveau.

Nationalbanken konkluderer også, at Ruslands invasion af Ukraine ikke ændrer på det overordnede billede, hvor dansk økonomi også i det kommende år vil være præget af kapacitetspres og lav ledighed, som er væsentligt under den strukturelle ledighed. Sagt på en anden måde tager krigen i Ukraine toppen af presset på arbejdsmarkedet, men udfordringerne består.

Finansministeriet og Nationalbanken har også regnet på scenarier, hvor konflikten eskalerer yderligere med stop for blandt andet russisk gas til Europa. Og selv i de mest dystre scenarier vil ledigheden ikke vokse eksplosivt. Den vil ganske vist stige, men først i 2023 vil ledigheden ligge omkring det strukturelle niveau på cirka 110.000 personer. Senest ledigheden lå på det niveau var i første halvdel af 2018, da mange virksomheder også meldte om mangel på medarbejdere.

Trods usikkerhed vil virksomhedernes mangel på medarbejdere dermed fortsat være et stort problem, som skal løses. Hvis ikke risikerer vi nemlig, at væksten i Danmark bliver sat et gear eller to ned alene som følge af mangel på hænder og hoveder.

I en tid med store geopolitiske spændinger må det ikke være mangel på arbejdskraft, som bremser den økonomiske vækst. Derfor er det helt afgørende, at de danske politikere fortsat har stort fokus på at sikre virksomhederne flere medarbejdere.