Renteforhøjelser i USA øger risikoen for recession

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Inflationen i USA har i det meste af et år ligget over 5 pct. På det seneste er den kravlet helt op omkring 8 pct. Der er blevet skrevet meget om den høje inflation det seneste halve år, og med krigen i Ukraine og deraf følgende stigninger i energipriserne er der kommet ny fokus på inflationen – også i Europa.

Men i USA har inflationen altså været særligt høj, og næsten en fjerdedel af de varer, som indgår i tallet, viser nu årlige prisstigninger på over 10 pct. Og da arbejdsløsheden samtidig er meget lav, og lønvæksten den højeste i årtier, kan man pege på underliggende faktorer i økonomien, som kan bidrage til, at inflationen kan forblive høj.

Det er årsagen til, at den amerikanske centralbank midt på måneden for første gang i en årrække valgte at sætte renten i vejret og varsle en lang række yderligere forhøjelser resten af året. Men når centralbanker hæver renten for at bremse væksten, er der altid risiko for fejldosering – herunder overdosering. Af samme grund stiger risikoen for økonomisk tilbageslag, når en centralbank kaster sig ud i et stramningsforløb. Den risiko er ovenikøbet højere end normalt i dag.

Pengepolitiske stramninger slår typisk igennem i økonomien med forsinkelse. Der går lidt tid, før økonomien tilpasser sig de nye finansielle vilkår, som centralbankens signaler eller forhøjelse af de pengepolitiske renter skaber grobund for. Virksomhedernes finansieringsomkostninger stiger, og nye projekter ser knap så rentable ud som tidligere. Boligrenter stiger, og det kan blive sværere at blive godkendt til at låne til det hus, der var i kikkerten. Eller også går det måske lige, men dog kun med et strammere budget, der efterlader færre penge til tøj eller rejser.

Det påvirker priserne på boliger, og det påvirker efterspørgslen efter både investeringer og forbrug. I nogle tilfælde bliver tilpasningen større end det, der var tiltænkt fra centralbankens side, og økonomien sættes i stå eller ligefrem i bakgear. Virksomheder bukker under, arbejdsløsheden stiger, og pludselig kræver det ny hjælp (f.eks. lavere renter) at få økonomien på ret kurs igen. Nogle gange bliver opbremsningen for beskeden, og økonomien fortsætter i for højt et gear, økonomien overopheder, og situationen afkræver efterfølgende et hårdere træk i bremsen.

I den nuværende situation er økonomien ovenikøbet ramt af et inflationschok, der på den ene side ansporer f.eks. Federal Reserve til at accelerere sine renteforhøjelser af frygt for, at den høje inflation bider sig fast, mens det på den anden side udhuler reallønnen og dermed efterspørgslen via kraftige prisstigninger på bl.a. energi. Risikoen for fejldosering bliver dermed ekstra stor.

Amerikansk økonomi forekommer p.t. meget robust med millionvis af ubesatte job. Så selv hvis nogle virksomheder knækker nakken, står andre parate til at snuppe deres ansatte. Men sandsynligheden for en nedtur i USA inden for godt et års tid er steget fra det rene ingenting til en reel risiko på ganske kort tid.