Tak til regeringen for at handle hurtigt

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er på alle måder en trist skæbne, der er overgået de mennesker, der netop nu er på flugt fra deres hjemland. Men nu har regeringen i hvert fald åbnet op for nogle muligheder, og så er det op til virksomhederne at handle, og måske allervigtigst skal den offentlige administration minimere sagsbehandlingstiden, så den enkelte ukrainer kan få papirerne hurtigst muligt i orden, og blive klar til at træde ind på arbejdsmarkedet.

Det danske arbejdsmarked har alle forudsætninger for at få det bedste ud af den ulykkelige situation, for mange af de ukrainere, der kommer til Danmark, er rent faktisk indehavere af en del af de færdigheder, som danske arbejdsgivere har skreget på i årevis.

Ledigheden i Danmark er rekordlav for øjeblikket og af samme grund skal det nok blive nemt at få placeret ukrainerne i forskellige job derude.

Men selv om det måske nok kan være fristende at pege de nye arbejdstagere i retning af ufaglært arbejde og andre lavtlønsjob, så ville det simpelthen være dumt at falde i den fælde, for hvorfor ikke udnytte, at ukrainerne ofte er langt bedre kvalificerede end det og i stand til at bestride meget mere ansvarsfulde stillinger?

Mange ukrainere har for eksempel rigtigt gode uddannelser inden for it, og med det høje niveau af engelsk i mange virksomheder og de teknologiske muligheder, der findes inden for oversættelse, så er argumenterne omkring manglede sprogfærdigheder heller ikke holdbare.

Faktisk ligger landet sådan, at arbejdstagere fra netop Ukraine ligger i toppen inden for især ingeniør- og STEM-fagene, hvilket svarer nogenlunde til de danske naturvidenskabelige fag.

Ukraine er kendt for at have en ekstraordinær høj kvalitet, når det gælder ingeniøruddannelser, og især inden for tech adskiller de sig markant fra mange andre nationer, hvilket også er grunden til, at mange virksomheder tidligere har placeret deres udviklingsafdelinger i netop Ukraine.

Med de ting i tankerne er det vigtigt, at de danske politikere sammen med de danske virksomheder sørger for at forvalte de ressourcer, der kommer ind over grænsen lige nu, rigtigt.

Der må for alt i verden ikke gå bureaukrati i det hele, og vi skal ikke bare placere alle flygtninge fra Ukraine i samme kasse og bede dem om at arbejde sig op gennem systemet, hvis de ønsker at være en del af det danske arbejdsmarked.

Nej, i stedet skal vi som virksomheder kompetenceafdække de forskellige individers færdigheder og placere dem i funktioner, som minder om dem, de varetog i deres hjemland.

Det skylder vi ikke bare de mange ukrainere på flugt, men også vores arbejdsmarked, som i så mange år har skreget på arbejdskraft inden for flere af de fag, som nu bliver endnu rigere repræsenterede her i landet.

”Future of work”

Indtil videre er den særlov, der giver de ukrainske flygtninge lov til at træde ind på det danske arbejdsmarked, vedtaget til at gælde i to år – og med mulighed for eventuel forlængelse.

Den korte tidshorisont kan måske i sig selv få virksomheder til at tøve med at hyre ukrainerne, eftersom disse ansættelsesforhold naturligt vil være tidsbegrænsede.

Men det danske arbejdsmarked udvikler sig i forvejen hen imod at blive langt mere projekt- og freelancebaseret og med kortere og mere løse ansættelser.

Så vi kan lige så godt vænne os til det og få det bedste ud af en ulykkelig situation – til glæde for både de danske virksomheder og for de stakkels mennesker, der har måttet opgive hjem, familie og tryghed for at flygte til Danmark.

Lad os give dem en ordentlig velkomst og et ordentligt arbejde.