For ledere bliver krigen i Ukraine ikke den sidste krise

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Lige nu udspiller der sig en kamp i Europa om demokratiske værdier. Vi ser, hvordan en virkelig alvorlig krig har fået tag i Europa, og vi ser hvordan det påvirker erhvervslivet. Vi ser, i hvor høj grad virksomheder og ledere er afhængige af politisk stabilitet og forudsigelighed. Og vi ser, at ledere ikke kan stikke hovedet i busken, når stormen raser.

Nogle ledere sidder med praktiske problemer i form stigende produktionsomkostninger og manglede forsyninger. Andre sidder med etiske overvejelser.

Der er tale om svære dilemmaer. Ledere skal have produktion og forretning til at fungere i en stadig mere kompleks verden, hvor mange er afhængige af leverandører i nogle lande og kunder i andre. Hvor ledere selvfølgelig ikke skal være med til at finansiere Putins krigsmaskine, men hvor de også har et socialt ansvar over for ansatte og ansvaret for virksomhedens overlevelse.

Når ledere skal agere i den situation, skal de ikke kun være dygtige til at drive forretning og pleje samarbejder med kunder og leverandører. De skal også have et velkalibreret etisk kompas at styre efter. De skal have en klar politik om, hvilke markeder de vil operere på, og hvilke de vil sige nej til for ikke at komme på kant med egne etiske værdier og omverdenens forventninger. Og de skal kunne forsvare og forklare de valg, de træffer i bestyrelseslokaler og på direktionsgange, over for både ansatte, investorer, befolkning og politikere.

Den gode nyhed er, at danske ledere generelt har vist sig utroligt dygtige til at træffe etisk velafbalancerede valg i forbindelse med krigen i Ukraine. Allerede i løbet af krigens første uger har vi set danske ledere tage ansvar og gå længere end de politisk vedtagne sanktioner. Det er ikke nemme beslutninger. Derfor er der al mulig grund til at rose de ledere, som har udvist det mod.

Den dårlige nyhed er, at det helt sikkert ikke bliver den sidste situation, hvor en krise rammer, og lederne står foran svære valg. Coronapandemien synger forhåbentlig på sidste strofe. Vi håber alle på en snarlig afslutning af krigen i Ukraine, men lige nu ser situationen fortvivlende svær ud. Foran os har vi klimakrisen, som kan vise sig at bliver en gigantisk udfordring for os alle, hvis vi ikke får rettet op i tide. Derfor vil lederne i landets virksomheder heller ikke fremover kunne nøjes med at koncentrere sig om den basale forretning.

Ledere er nødt til at læne sig ind i det faktum, at virksomheder bærer et samfundsansvar, og at de skal engagere sig i udviklingen af bæredygtige samfund. De tider er omme, da man som leder kunne levere en positiv økonomisk bundlinje, og så var alt godt.

Verden har brug for dygtige ledere, der tør se ud over næste kvartals KPI’er, og tage ansvar for at gøre, hvad de kan for at sikre en bæredygtig fremtid for os alle. Det kræver ildhu, omtanke, ydmyghed, uddannelse og ordentlighed. Jeg håber, at alle vil med på rejsen.