Henrik Qvortrups kommunikationsstrategi ville ingen topleder slippe godt fra

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

95 pct. af dansk erhvervsliv er formentlig lige så interesseret i, hvem der er chefredaktør for Ekstra Bladet, som i Thomas Blachmans solbriller. Men så er der 5 pct. tilbage.

De 5 pct. kunne sidste uge tage bad i emnet. Var Henrik Qvortrup aka Q aka Store Q blevet fyret eller gået på eget initiativ efter otte måneder i jobbet? Hvordan flugtede hans relative lukkethed om sin situation med hans kompromisløse pres for åbenhed, når andre var havnet i omstændigheder, der kaldte på svar? Den slags optog Kommentatorkøbing.

De 95 pct. kan hægte sig på historien igen, hvis de interesserer sig for kommunikation. For topledere i erhvervslivet befinder sig jævnligt i samme situation som Ekstra Bladets seneste chefredaktør.

Ud af det blå er de pludselig fortid, den obligatoriske pressemeddelelse giver svar på nogle ting, men bestemt ikke på alt, og tomrummet udfyldes som altid – a-l-t-i-d – af rygter og spekulationer. Det sidste kan tilsyneladende stadig komme som en overraskelse: At virksomheder og eksdirektører, der vælger en meget indholdsfattig meddelelse, utilsigtet slipper sladderen løs i kantinen om den virkelige årsag til afskeden.

Udfordringen er, at det sommetider er prisen, man må betale. Man kan enten besvare de spørgsmål, som omverdenen naturligt stiller sig selv, eller tage skraldet i form af rygter og sladder. Tit gør fratrædelsesaftalen valget enkelt. Den vil hyppigt indeholde en passus om, at tavshed er betingelsen for, at godtgørelsen udbetales.

Da meddelelsen om Henrik Qvortrups fratræden tikker ud sidste mandag, kører tingene i starten efter bogen. Den bog, som erhvervslivet bruger. Pressemeddelelsen giver svar på nogle ting, men ikke på alt, og snak og rygter går op i rød zone. Det er jo en af medieverdenens ikoner, der pludselig er ude og har søgt tilflugt i et af de flyverskjul, som han som chefredaktør har haft meget lille respekt for. Men det er prisen, man må betale – efter erhvervslivets bog. Tavshed. Trods pres. Enten står man presset og ubehaget igennem og forholder sig tavs og modtager sin godtgørelse. Eller også gør man ikke.

Henrik Qvortrup er på den første model fra mandag til torsdag. Tavshed. Torsdag skifter han model. Han åbner op. Via et opslag på Facebook. Hvor han ret indgående går i rette med den ledelse, der ansatte ham otte måneder tidligere. Her bliver strategien ret mystisk. Og meget lidt ”erhvervsagtig”.

Hvis den tidligere chefredaktør ikke er bundet af nogen tavshedsklausul for at få sin fratrædelsesgodtgørelse, hvorfor melder han så ikke straks ud mandag? Hvorfor lader han i stedet rygtemaskinen køre i fire dage? Hvor et bærende emne er, om Henrik Qvortrup på én gang kan bruge flyverskjulsstrategien, når han selv er i en vanskelig situation, og kritisere andre for at bruge den.

Topledere i erhvervslivet holder sig til en anden model, og det er klogt. Hvis man er ude, er man ude. Da Søren Boe Mortensen i 2019 nægter at være ude som Alm. Brand-topchef, selv om bestyrelsen både har fyret ham og udpeget hans afløser, vikler han sig ind i noget rod med sine roller. Han går i rette med den bestyrelse, der hyrer og fyrer den administrerende direktør. Men det er deres rolle. Punktum. Så længe man er hyret, har man til opgave at drive selskabet, og når man er fyret, skal man ikke drive noget længere. Man er ude, og ens mening om bestyrelsen og faglige vurdering af selskabets udfordringer er irrelevant.

Facebook har Henrik Qvortrup et særligt forhold til – både som journalist og chefredaktør. Blandt andet har han været efter statsminister Mette Frederiksen for at ”gemme sig” bag Facebook-opslag, hvor kommunikationen jo er envejs og uden mulighed for kritiske spørgsmål.

Det er skæbnens ironi, at det er envejskommunikation uden mulighed for kritiske spørgsmål, som Qvortrup benytter, da han torsdag skifter strategi og åbner op. Han bruger Facebook. Han holder linjen – nogle vil sige så konsekvent, at det bliver skingert – da han senere torsdag stiller op i sin egen podcast, Q & Co. Flere gang gentager han, at intervieweren, Sofie Rye, »må stille alle de spørgsmål, hun vil«, men han vil give det samme svar: »Jeg henviser til mit opslag på Facebook«.

En topleder fra erhvervslivet, der stillede op på samme måde, ville ikke slippe levende fra eksperimentet. Kommunikationsstrategien er muligvis både klog og nøje gennemtænkt i Henrik Qvortrups tilfælde. Men strategien dur ikke som model for en erhvervsleder, der vil signalere konsistens, overblik og erkendelse af at være ude.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.