Skyerne trækker sammen over global økonomi og aktiemarkeder

Siden november 2008 har den amerikanske centralbank ført en ekstraordinær pengepolitik, hvor lange obligationsrenter har været presset kunstigt ned via centralbankens obligationsopkøb. Det samme har man set hos andre centralbanker med lidt varierende tidsforløb. 

Når centralbankerne kunstigt presser renterne på de risikofrie obligationer ned, presser de investorerne til at tage mere risiko. Som investor er det i høj grad betryggende at stå på samme side som centralbankerne. Derfor har det også stor betydning, at centralbankerne nu har skiftet kursen med 180 grader, og obligationsrenterne er steget markant. 

I marts indledte den amerikanske centralbank et forløb med adskillige renteforhøjelser, ligesom obligationsopkøbsprogrammer indstilles og reduceres. I vores egen andedam er billedet det samme: Første renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken kommer forventeligt senere på året, ligesom ECB planlægger en hurtig neddrosling af obligationsopkøb.

Aktiemarkederne har dermed ikke samme medvind fra både høj økonomisk vækst og lave finansieringsrenter, som tilfældet var sidste år.

De økonomiske vækstudsigter er aftagende  

Tirsdag den 19. april sænkede det Internationale Valuta Fond (IMF) dens vækstprognose for global økonomi fra 4,4 pct.til 3,6 pct. i indeværende år. Verden var i forvejen ramt af følgevirkningerne fra covid-19 på priser og forsyningskæder. Efterfølgende er inflationsbilledet blevet yderligere forværret af krigen i Ukraine. Det gælder først og fremmest priserne på en lang række råvarer: Landbrugsafgrøder, visse industrimetaller samt energi. 

De stigende energipriser kommer tilmed på et tidspunkt, hvor klimaomstilling påfører et pres opad på energipriserne. Endelig vil stigende obligationsrenter lægge en bremse på den økonomiske vækst. Ikke mindst kan man blive bekymret for det 43,000 mia. dollar store amerikanske boligmarked, hvor renterne på såvel femårige rentetilpasningslån som 30-årige fastforrentede lån nærmer sig 5 pct.

Mere overordnet har den ekstraordinære pengepolitik de seneste 14 år givet anledning til en betydelig vækst i private lån. Renterne på disse vil nu stige og kappe en del af husholdningernes rådighedsbeløb. I forvejen er husholdningernes købekraft reduceret som følge af de faldende disponible realindkomster. 

Hos virksomhederne ser man lige nu de første markante tegn på en opbremsning. Det sker ved, at forholdet mellem nye ordrer og lagre er markant aftagende. Dette er normalt et varsel om, at produktionsvæksten efterfølgende vil aftage.

Alt er ikke negativt, men usikkerheden er betydelig 

At skyerne begynder at trække sig sammen, er ikke nødvendigvis ensbetydende med skybrud og torden. Der er også fortsat faktorer, som understøtter økonomi og aktiemarkeder. Eksempelvis har opsparingen under covid-19 været ekstraordinært høj. Hertil kommer, at mange år med ekstraordinært lave finansieringsrenter og stigende aktie- og boligmarkeder, har øget formuerne. 

Sidstnævnte stødpude i form af formuevækst rammer dog skævt, og problemer med indkomst- og formueulighed er forøget under covid-19 og krigen i Ukraine. Endelig vil private og offentlige investeringer i ny teknologi, klimaomstilling og forsvar være betydelige i de kommende år.

På den positive front tæller også, at vi ser tegn på, at de værste effekter af covidd-19 på inflation og globale forsyningskæder er overstået. Til gengæld er der næppe udsigt til en hurtig løsning på krigen i Ukraine, og endnu mindre til en hurtig tilbagerulning af handelsrestriktioner. Ud over de direkte negative konsekvenser for global økonomi heraf øger det også usikkerheden for virksomheder (investeringer?), husholdninger (opsparingskvote?) og pengepolitiske myndigheder (størrelse og hastighed af stramninger?). 

Risikoen lige nu synes at være, at den amerikanske centralbank kan komme til at træde for hårdt på bremsen overfor faktorer, som den har meget lidt indflydelse på. Og selvom de stigende obligationsrenter får aktier til at se dyrere ud, kan frygten for yderligere rentestigninger - og dermed kurstab på obligationer - få nogle investorer til at være tilbageholdende med at lægge om fra aktier til obligationer.

Selvom vækstopsvinget ikke er ved vejs ende, ser man stadig flere halvmørke skyer trække sammen over aktiemarkedet.

Frank Velling