Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Ikke kun for boligejere er alt på spil, når renten rykker som nu

Baseret på snakken ved de påskefrokoster, jeg har deltaget i, varmes der grundigt op til endnu en runde i den danske nationalsport: Omlægning af realkreditlån. For flere kan der være gode muligheder for at reducere restgælden. På den anden side kan renterne blive ved med at stige, så måske giver det bedre nattesøvn at holde fast i det gamle lån.

Lone Kjærgaard, adm. direktør i Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed. Foto: Anne Kring

Renteudviklingen er vigtig i privatøkonomisk sammenhæng. For mange boligejere er de seneste rentestigninger blevet udnyttet til at konvertere lån med faste renter på 1 eller 1,5 pct. og skære store bidder af restgælden. Men renten spiller også en hovedrolle i et globalt makroøkonomisk drama, som i mange år fremover vil have betydning for, om folk kan finde arbejde, hvad pensionsopsparingen er værd, hvor mange varer, der kan puttes i indkøbskurven, prisen på boligen, sommerhuset etc. Der er derfor al mulig grund til at holde skarpt øje med udviklingen.

Renterne stiger, fordi inflationen er stukket af. I marts var inflationen over 8 pct. i USA. I euroområdet var den 7,5 pct. og i Danmark 5,3 pct. Man skal være noget over 50 år for at have oplevet tilsvarende tal tidligere.

Centralbankernes legitimitet som uafhængige institutioner er, at de fik bugt med inflationen, da den var økonomisk samfundsfjende nummer et. Det viste sig at være en god idé, at politikerne overleverede nøglen til seddelpressen til uafhængige teknokrater. Lav inflation er centralbankernes ’claim to fame’, så der er ingen tvivl om, at den seneste udvikling tages dybt alvorligt.

De bredt funderede rentestigninger i den vestlige verden har vakt opmærksomhed og også frygt. Frygt for, at det helt kan kvæle økonomisk vækst.

Lone Kjærgaard

De begik nemlig en fejl i sidste halvdel af 2021. Her fik inflationen medvind, og det burde have været håndteret med begyndende pengepolitiske stramninger allerede dengang. Tesen var imidlertid, at corona-relaterede flaskehalse og særlige omstændigheder i energiforsyningen var midlertidige faktorer, som ville give et forbigående pust til inflationen. Nu ved vi, at inflationen er mere vedholdende. Vi ved også, at den spreder sig til flere varegrupper. Hvis det sætter sig i lønkravene, kan det få snebolden til at rulle.

Den amerikanske centralbank (FED) har meldt sig klar til kamp mod inflationen. Banken har hævet renten (til nu 0,5 pct.) og har en serie af forhøjelser i pipelinen. Den 10-årige statsrente – et helt særligt anker for priser på et utal af aktiver i det finansielle kredsløb - er steget 1,5 procentpoint i år. Boligrenten i USA er samtidig krøbet op over 5 pct. De bredt funderede rentestigninger i den vestlige verden har vakt opmærksomhed og også frygt. Frygt for, at det helt kan kvæle økonomisk vækst.

Da inflationen senest var på nuværende høje niveau i USA og skulle slås ned, var den pengepolitiske rente over 10 pct.! Skal renten så igen op i omegnen af 10 pct.? Nej! Den rigtige medicin dengang vil helt sikkert tage livet af patienten denne gang. De pengepolitiske renter skal slet ikke deropad, men der er helt sikkert mere i vente.

Der er rigtig god grund til at håbe, at inflationen bøjer af inden længe. Stikker den helt af, vil centralbankerne i sidste ende være tvunget ud i en endnu mere aggressiv fremfærd. Også selvom det er med risiko for at skabe recession.

Renterne i USA smitter af på resten af verden. I Danmark er renteniveauet imidlertid hovedsageligt bestemt af renterne i euroområdet og dermed af Den Europæiske Centralsbanks (ECB) rentepolitik. ECB er slet ikke så langt fremme i normaliseringsforløbet som USA, og europæisk økonomi er også et andet sted end den amerikanske. Men der er givetvis mange tyskere, som med vantro kigger på, at ECB’s pengepolitiske rente stadig er -0,5%, mens inflationen er over 7 pct.

Al erfaring siger, at det er svært at spå om renteudviklingen. 

Lone Kjærgaard

ECB’s mandat er at sikre en inflation omkring 2 pct. Alt andet lige kalder det på markante pengepolitiske stramninger. Men europæisk økonomi er ikke så stærk som den amerikanske, og krigen i Ukraine lægger en dæmper på aktiviteten. Det vil automatisk lægge en dæmper på inflationen. Samtidig er det nok heller ikke uvæsentligt for ECB’s beslutninger, at Italien, som har en gigantisk offentlig gæld, vil få svært ved at håndtere et væsentligt højere renteniveau.

Jeg tror ikke, at renterne stikker af i Europa. Men jeg må også være ærlig og sige, at renterne allerede nu er steget mere, end jeg havde regnet med og derfor desværre selv fik konverteret mit fastforrentede lån en postgang for tidlig. Al erfaring siger, at det er svært at spå om renteudviklingen.

Lone Kjærgaard

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.