Bogføringsloven kan blive dyr for selvstændige og iværksættere
Ny lov kan potentielt koste flere tusinde af kroner og besvær for den enkelte erhvervsdrivende. Det rammer f.eks. frisøren, den personlige træner eller ejeren af en webshop, der sælger garn med en omsætning på lige over 300.000 kr. om året.
Alle politikere hævder, at de ønsker at begrænse bureaukrati og besvær, men det kniber desværre nogle gange i praksis.
Det seneste eksempel er den nye bogføringslov, der forleden var til 1. behandling i Folketinget torsdag. Umiddelbart lyder bogføringslov harmløst og – lad os være ærlige – ret kedeligt. Desværre kan det påføre ekstraudgifter for en del mindre erhvervsdrivende, især soloselvstændige og iværksættere.
Vi taler potentielt om flere tusinde af kroner og besvær for den enkelte erhvervsdrivende. Det rammer f.eks. frisøren, den personlige træner, eller ejeren af en webshop, der sælger garn med en omsætning på lige over 300.000 kr. om året, såfremt de har valgt at organisere sig som anpartsselskab eller aktieselskab. For enkeltmandsejede virksomheder er det dog først fra 1. januar 2026.
Vi er principielt modstandere af, at staten med en uset grad af detailstyring vil stille krav til noget, man i bl.a. Sverige, Norge og Finland – og indtil nu i Danmark – har overladt til virksomhederne selv.
Sagen er i virkeligheden meget principiel og handler om, hvor meget man som erhvervsdrivende må bestemme over egen virksomhed. Kort fortalt går vi fra et enkelt og smidigt system, hvor de erhvervsdrivende selv vælger bogføringsløsninger ud fra, hvad der er bedst for den enkelte, til et system, hvor staten skal bestemme, hvordan virksomhederne indretter deres bogføring.
Vi er principielt modstandere af, at staten med en uset grad af detailstyring vil stille krav til noget, man i bl.a. Sverige, Norge og Finland – og indtil nu i Danmark – har overladt til virksomhederne selv.
Allerede i dag giver det mening for nogle virksomheder at digitalisere alle bilag, og det er helt fint. Men mange andre virksomheder kører med en blanding af fysiske og digitale bilag, da det er den mest smidige løsning for dem. Dén løsning bliver fremover ulovliggjort.
Der bliver desuden stillet krav til den digitale opbevaring af bilagene, hvilket også vil medføre øgede udgifter. Endvidere så skal leverandører af bogføringssystemer fremover registres og godkendes i Erhvervsstyrelsen, der efterfølgende skal bruge skattekroner og mandskab på at kontrollere systemerne. Det vil alt andet lige få den konsekvens, at antallet af bogføringsløsninger vil blive begrænset. Når der samtidig stilles krav om, at alle virksomheder med en omsætning på over 300.000 kr. skal bruge ét af de af myndighederne godkendte systemer, så er der en risiko for, at man begrænser konkurrencen blandt udbyderne.
Alt sammen sker ud fra en argumentation om, at myndighederne ønsker at lette virksomhedernes arbejde med bogføring. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil de nye lovkrav give en besparelse på flere milliarder kroner i virksomhederne. Men allerede under 1. behandling indrømmede erhvervsordfører fra Socialdemokratiet Orla Hav, at lovgivningen kan medføre øgede byrder for de mindste virksomheder, som vi i SMVdanmark også har påpeget i høringssvar og henvendelser. Særligt går det udover de virksomheder, der har meget få bilag, men som fremover skal investere i et helt nyt system.
Hvorfor ikke have tiltro til, at virksomhederne selv vælger den løsning, som er mest effektiv for dem? Hvis de digitale regnskabs-systemer er så gode og omkostningsbesparende, så lad da virksomhederne vælge dem selv på det frie marked.
Allerede i dag har virksomheder pligt til at gemme bilag i mindst 5 år, men erhvervsdrivende har relativt frie rammer til at vælge, om det skal ske på papir eller digitalt, om man vil involvere ekstern bistand og hvilket bogføringsprogram man vil bruge.
Folketingspolitikerne har en oplagt mulighed for at undgå at pålægge yderligere bureaukratiske og økonomiske byrder på de mindste erhvervsdrivende.
Der er heldigvis mange gode løsninger på markedet, og bogføring fungerer i Danmark relativt uproblematisk. Mange virksomheder er omfattet af revisorpligt, og skattemyndighederne har mulighed for at føre kontrol og kræve at få bilag at se som dokumentation.
Folketingspolitikerne har en oplagt mulighed for at undgå at pålægge yderligere bureaukratiske og økonomiske byrder på de mindste erhvervsdrivende, når den nye bogføringslov i de kommende uger skal 2. og 3. behandles.
Lad nu de erhvervsdrivende vælge deres bogføringsløsninger selv, og lad os ikke opfinde endnu et område, som staten skal detailregulere. Lad os i stedet gøre det lettere og mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark, så vi alle sammen kan blive rigere.
Kasper Munk Rasmussen