Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Efter Netflix-aktienedtur: Streamingtjenester er din faste roomie

Netflix-regnskabet for første kvartal har gjort ondt på investorer og skabt usikkerheden om fremtiden. Vi bytter streamningtjenester, som vi skifter undertøj, men tjenesterne er blevet en del af hverdagen.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Netflix har de seneste 10 år været en del af FANG-aktierne, som har været det aktiemæssige fællesnavn for Facebook (Meta), Amazon, Netflix og Google (Alphabet). FANG er nu skrumpet ind til AG, efter at også Facebook har skuffet investorerne. FANG-aktierne har været synonym med meget store aktieafkast, men tiderne skifter.

Netflix’ regnskab fra sidste uge skabte furore. Investeringscasen har været ”vækst i nye kunder”, og efter 1. kvartaI står det klart, at den vækst er sat på ”hold”; i det mindste kortvarigt. Blot 500.000 nye kunder kom til i første kvartal, korrigeret for de 700.000, som blev tabt efter nedlukning af Rusland. Eller regulært 200.000 færre kunder alt inklusive ud af en samlet base på 222 mio. På aktiemarkedet, ikke mindst i USA, er det ”udviklingen i” og ikke ”bestanden”, som er hele forskellen. Vækst eller ingen vækst er devisen.

I en tid, hvor inflation er på alles læber, er der også gået inflation i omtale af, holdninger til og forklaringer om, hvad der er sket med Netflix. Hvad det betyder, og hvad fremtiden bringer.

Netflix har været og er en meget stor succes. I en længere periode har Netflix haft stærk rygvind, uden i virkeligheden at have forudsætningerne til det. Uden at ville fornærme nogen vil jeg hævde, at Netflix har haft ”noget” indhold, men først og fremmest været en ”transportør” af streaming.

Selskabet har været first mover i et marked, som har været i vækst længe, og som tilmed stak fuldstændig afsted under coronanedlukningen. I den henseende er det måske værd at bemærke, at aktiekursen i sidste uge faldt ned væsentlig under marts 2020-niveau. Dengang alting fik ekstra fart på, og nye kunder væltede ind i butikken. Konkret er aktiekursen nu 30 pct. lavere!

Tilbage til rollen som transportør og et blik ind i værdikæden: Hvis du transporterer noget fra A til B, bliver du transportør. Hvis du bliver verdensmester til det, kan du få en god margin herpå. Den differentierede faktor er den ”last”, den ”vare”, du håndterer. Og når det drejer sig om streaming og det ”indhold”, som du transporterer. Det er indholdet, som er den differentierede faktor.

Konkurrenterne har jagtet Netflix og kunderne. Som udgangspunkt har alle konkurrenterne masser af indhold med hjemmefra. De laver, producerer og ejer rettighederne til noget, som kunderne gerne vil se. Du vælger ikke en streamingtjeneste til, fordi de sender et signal, men fordi de har indhold, som du synes er spændende og relevant. Indhold er det afgørende. Ikke prisen.

Konkurrenterne banker altså på. Med nyt indhold. De er mange og stærke, og i modsætning til det, som du får hos Netflix i dag, kommer de med ”pakker”, som bl.a. indbefatter reklamefinansiering. I det mindste i et vist omfang.

Covid-19 er heldigvis på retur, og ”bliv-hjemme”-underholdning er på vej til at blive afløst af oplevelser i den virkelige verden udenfor. Det betyder dog efter min mening ikke, at streamingtjenesterne viser sig at være et fænomen fra dengang, som nu forsvinder. De er kommet for at blive. Det koster trods alt kun to ”to-go-kaffe” per måned, og hvor mange hovedstadsbeboere har ikke taget det fænomen til sig som langtidsholdbart?

Amerikanerne har fire-fem streamingtjenester i gennemsnit. Danskerne ligger en-to lavere, hvilket stadig er højt. I USA er ”churn” – det antal kunder, som skifter mellem tjenesterne månedligt - mere end 5 pct. Det konstante er altså streaming, mens det variable er, hvem der er udbyderne med det rette indhold. No wonder, at Netflix og andre tjenester har svært ved at fortælle aktiemarkedet med sikkerhed, hvor mange kunder de har ved udgangen af kvartalet.

Forbrugerpriserne stiger, og det spiser af kundernes rådighedsbeløb og vil kunne få en indflydelse på streamingmarkedet. Jeg tror, at den effekt er mindre, end mange antager. Ligesom med kaffen på farten.

Nogen venter på lavere priser. De kommer dog formentlig til at vente længe, og det kan være lidt som at vente på Godot. Du kan skifte til andet indhold, og du kan vælge udbydere med reklamer til. Hvis du vil se dit yndlingsindhold, må du fortsat betale.

Det, som bestemmer prisen på din streamingtjeneste, er en kombination af primært tre faktorer:

  1. Hvad koster det at transportere? Det er allerede en del af din hverdag og teleinfrastruktur.
  2. Dernæst er der udgifter til at producere indhold eller licenser. Tror du at rettighederne til den engelske Premier League bliver meget lavere, for det vil det i givet fald kræve, hvis du skal have lavere priser? I det her tilfælde sport/fodbold, men det gælder for alt indhold.
  3. Og/eller at bruttoavancen hos streamingselskaberne vil falde på grund af stigende konkurrence? Selskaberne har et cashflow, som ikke er specielt højt, og som løbende reinvesteres i at sikre sig og købe indhold. Der er mindre at give af, end man skulle tro.

Du kan få andre tjenester med et andet indhold. Du kan vælge reklamer til, eller du kan sige farvel til din streamingven, men lavere priser for det samme indhold er mindre sandsynligt. På samme måde som det er mindre sandsynligt, at streamingtjenester i stort tal bliver valgt fra totalt set.

De er blevet din roomie i en forandret medieverden. Ligesom kaffen ”på vej til et eller andet”. Nogle kunder vil falde fra, mens andre kommer til. Langsigtet går det samlede tal fortsat op.

Per Hansen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.