Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Her er fire forbedringer af regeringens model for grøn skattereform

En grøn skattereform bør bl.a. give ensartet pris på drivhusgas og lavere selskabsskat, samtidig med at EU's CO2-kvotesystem kommer i spil.

Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos

Der er store forbedringsmuligheder ved det udspil til grøn skattereform, regeringen omsider har fremlagt.

Her er de vigtigste:

For det første er der grund til at se i øjnene, at alle de politiske bekymringer om konkurrenceevne og drivhusgaslækage – at danske udledninger blot flytter til udlandet – hænger sammen med udformningen af det danske klimamål. Det er målet om at sænke udledningerne i 2030 med 70 pct. Vel at mærke de strengt nationale udledninger.

Det er denne udformning, som gør, at det bliver dyrere samfundsøkonomisk at tage hensyn til lækage: De reduktioner, man sparer de konkurrenceudsatte erhverv for, skal findes blandt endnu dyrere reduktionsmuligheder andre steder indenlandsk.

Hvis man skal tage hensyn til lækage, er det rigtige redskab at nedbringe mængden af CO2-kvoter i det europæiske kvotesystem ETS. Da mængden af kvoter er givet, vil et sparet ton CO2 hos en dansk virksomhed, som er omfattet af kvotesektoren, automatisk lede til større udledninger andre steder. Klimamæssigt er vi altså lige vidt. Hvis staten derimod fjerner en CO2-kvote, falder den samlede europæiske udledning tilsvarende. CO2-afgiften bør derfor ikke overstige kvoteprisen. Ellers køber vi så at sige reduktionerne til overpris. Men udspillet lever ikke op til dette krav.

For det andet bør den samlede CO2-pris være ens overalt i Danmark. Ellers vil nogle reduktioner være for dyre, og nogle af de billigere vil blive ignoreret. Prisen bør svare til kvoteprisen, og energiafgifter mv., der også indgår i prisen, bør sænkes til EU’s minimumsniveau. Er denne pris ikke nok til at nå klimamålet, er det rigtige redskab at annullere CO2-kvoter. Heller ikke det krav lever udspillet op til.

For det tredje kan man dermed fjerne de tilskudsordninger og skatterabatter, som regeringens forslag er fyldt med. De gør den grønne omstilling meget dyrere, fordi de ikke er teknologineutrale, og fordi de ikke er hensigtsmæssige, når man har en afgift. Og ikke mindst fjerner det grundlaget for den kraftige lobbyaktivitet, som forslaget har bevirket.

For det fjerde er det nødvendigt at sænke andre forvridende skatter, hvis den negative samfundsøkonomiske effekt af selve CO2-afgiften skal modvirkes. I arbejdsgruppens bedste model bruges merprovenuet til at sænke selskabsskatten. I regeringens bruges det på tilskud. Men hvis omstillingen netto ikke skal være en belastning for samfundsøkonomien, er det udover merprovenuet også nødvendigt at tage en del af råderummet i brug.

Otto Brøns-Petersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.