Lagerbeskatning lammer lysten til at investere og rejse kapital

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Forestil dig et øjeblik, at du har stiftet et selskab og knoklet for det derudad i mange år. Og nu står du dér, på vej på vækstbørsen i Danmark. Dermed kan du rejse den kapital, der skal til, for at du kan fortsætte det erhvervseventyr, du brænder så stærkt for. Der er bare lige én ting, du har overset: Lagerbeskatningen.

Hvorfor er det nu så skidt, tænker du sikkert? Det handler om likviditet, og derfor er det svært for mange mennesker at forholde sig til. Men følg mig et øjeblik. Som iværksætter har man typisk det meste af sin formue i aktierne i eget selskab. Ved en børsnotering kan værdisætningen af egne aktier muligvis være 10 millioner kroner og derfor repræsentere en potentielt stor værdi.

Lad os nu sige, at kursen på aktierne stiger med 30 pct. det første år på børsen. Dermed dikterer lagerbeskatningen, at man skal betale skat af aktiegevinsten, i eksemplet skat af 3 millioner kroner. Typisk har iværksætteren ingen stor opsparing, og eneste løsning er at sælge ud af sine aktier for at kunne betale skat. Og denne proces vil fortsætte de følgende år, hvis iværksætteren er succesfuld.

De fleste iværksættere, jeg har mødt på min vej, vil gerne betale skat. Men de ønsker først at betale skatten, når de har realiseret deres gevinst og rent faktisk har likvider til at betale med. Absolut ikke før! Og hvad bevirker i grunden, at staten ønsker at modtage en skattebetaling i dette, i mine øjne, umodne scenarie?

Jeg kan ikke finde én eneste ædruelig grund til at det er klogt, endsige rimeligt. Burde netop den danske stat ikke tænke anderledes venligt over for de ret så få danskere, der omsætter egen virkelyst til en investeringsmulighed til gavn for fællesskabet?

Der er endnu et problem, som i min bog er vigtigt at få frem: At utilsigtet, benhård beskatning sætter sig i systemet. Investorerne kan nemlig godt regne og vil derfor være tilbøjelige til at fravælge iværksættere, der vil på vækstbørsen, hvis det betyder, at de ”straffes” skattemæssigt.

Endelig er der hele problemstillingen om optionsprogrammer til medarbejdere i startups. Det bør også være tilpas attraktivt i skattemæssig henseende, løbende at ofre en del af sin løn mod at oparbejde medejerskab. Jeg møder mange iværksættere, der gerne vil indføre programmer med aktieaflønning, men aldrig gør det, fordi det typisk er for dyrt og omstændigt.

Derfor skal vi justere skattereglerne, så iværksætterne i langt højere grad ser vækstbørsen som et attraktivt alternativ til de andre fundingmuligheder. Vi skal ikke give skatterabat, nej, men vi skal tillade, at iværksættere, tidlige investorer og medarbejdere med aktieprogrammer ikke kommer i klemme likviditetsmæssigt. For de har, efter min klare opfattelse, løbet en ekstraordinær stor økonomisk risiko og fortjener derfor et erhvervsmæssigt klap på skulderen i form af beskatning, når de rent faktisk har realiseret deres gevinst.

Jeg drømmer om, at vi får en langt mere vibrerende og livlig vækstbørs i Danmark. Og jeg går efter at børsnotere mit eget selskab netop på vækstbørsen inden for få år. Et mål, som nu er rykket betydeligt nærmere, takket være modig handling og midler fra en kreds af investorer og i øvrigt også Vækstfonden.

I min bog er handling stærkere end ord. Men vi må hjælpe hinanden med at gøre det attraktivt for alle parter, at danske selskaber rejser kapital i Danmark til glæde og gavn for den almindelige danske investor. Skattesystemet spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng. For når det bliver mere attraktivt for danskerne at investere og for virksomhederne at rejse kapital, kan vi skabe arbejdspladser og fremgang. Det er i vores allesammens interesse.