CO2-afgifter bør øge jagten på grønne forretningsmuligheder
Regeringens forslag til en grøn skattereform vil sætte endnu mere skub i den grønne omstilling. Det er positivt og et udspil, erhvervslivet længe har efterspurgt. De stigende afgifter bør samtidig accelerere udviklingen af nye forretningsmodeller for de mest fremsynede virksomheder
I midten af april fremlagde regeringen den længe ventede skattereform og præsenterede en mere ensartet CO2-afgift, der skal være med til at sikre de nødvendige reduktioner til at nå klimamålet i 2030. For erhvervslivet er det positivt, at der kommer større klarhed om præcis de vilkår, toplederne skal navigere efter.
På tværs af industrier og brancher er der en omfattende grøn omstilling undervejs, som, for at lykkes, kræver klare, tydelige mål fra såvel politisk side, fra bestyrelsesniveauet og andre stakeholders. Samtidigt er der brug for, at beslutningstagere i erhvervslivet kender den specifikke spilleplade, de skal agere indenfor.
Målet bør være at indlejre bæredygtighed i alle strategiske beslutninger og i den daglige drift.
Bæredygtighed skal værdiansættes, og det samme skal omkostningerne ved passivitet, og heri spiller CO2-afgifterne en central rolle. Ved hjælp af moderne evalueringsmodeller stiger transparensen, og ledere kan i langt højere grad se og måle effekten af grønne initiativer eller manglen på samme.
Disse indsigter bør give anledning til at accelerere transformationen, indarbejde bæredygtighed i alle hjørner af organisationen samt forfølge de muligheder omstillingen indeholder. For ambitionerne må ikke stoppe ved en simpel justering af et enkelt produkt, hvor delkomponenter udskiftes med et mindre CO2-udledende alternativ.
Visionen bør være større. Målet bør være at indlejre bæredygtighed i alle strategiske beslutninger og i den daglige drift. CO2-reduktion bør være et lige så vigtigt parameter for virksomheden som omkostningsreduktion eller kvalitetssikring. Ikke blot for planetens skyld, men for at gribe de forretningsmuligheder og vækstpotentialer, en langtidsholdbar, bæredygtig forretningsmodel besidder.
Dette er naturligvis ikke nogen smal sag. Det kræver modige topledere, som tør foretage investeringer i dag, som vi måske ikke ser effekterne af i en rum tid. Det kræver formelle og uformelle partnerskaber og væsentligt mere samarbejde – både på tværs af den enkelte virksomhed, med leverandører, med helt nye stakeholders, med den offentlige sektor, og måske endda med konkurrenter.
Det kræver nye produkter, ydelser og teknologier. Det kræver nye økosystemer, forretningsmodeller og strategier.
Dette er lettere i nogle sektorer end i andre, og snittet bør derfor lægges dér, hvor afgifter, skatter og bæredygtig transformation går hånd i hånd med konkurrencekraft, vækst og attraktive eksportmuligheder.
Ikke desto mindre arbejder danske virksomheder over en bred kam målrettet på at sætte strøm til de bæredygtige ambitionerne. For mens vi alle venter på morgendagens teknologier, kan det, der allerede er tilgængeligt, nemlig bringe os ganske langt.
Christoffer Husted Rasmussen