Debat

Når lederen skal være kulturknuser

Torsdag i den forgangne uge fik vi serveret den hidtil ukendte ret ”fødselsdagstæsk” til aftenkaffen. Det skete i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”, der med sine beretninger om en seksuelt krænkende og voldelig mobbekultur på den ellers velrenommerede skole var hård kost.

En række initiativer er blevet iværksat med det samme, og skolens ledelse, medarbejdere, elever og forældre ser nu ind i et langt efterspil, hvor der skal gøres op med en nedarvet kultur, der for nogle elever har udmøntet sig i et regulært helvede.

Herlufsholm Skole og Kostskole er blot det seneste eksempel i en lang række på en institution og en arbejdsplads, hvor rutiner og traditioner, der for de flestes vedkommende er opstået med de bedste intentioner for øje, er vokset til en decideret mobbekultur, der skal gøres op med.

Det kalder på dygtige og ordentlige ledere, der har styr på værktøjskassen. For hvordan knuser man en kultur, så en ny og mere bæredygtig en af slagsen kan slå rod?

Hos Lederne er vi i tæt kontakt med medlemmer, der har kulturknusning tæt inde på livet. Og det er muligt at lykkes med opgaven, hvis man er klar til at sætte handling bag holdning – for det hele starter med lederen selv: Man skal være parat til at ”walk the talk”, som det hedder på ledelseslingo.

Man bliver ganske enkelt nødt til at rette et kritisk blik på sig selv og den rolle, man som leder har spillet i etableringen af den kultur, man ønsker at tage et opgør med.

Har man uddelegeret magt og beslutningskraft til de forkerte? Har man mistet følingen med tonen og rutinerne i hverdagen, og er man selv et godt eksempel, når det kommer til at udvise respekt og ordentlighed? Har man lyttet nok til henvendelser og bekymrede medarbejdere, og har man mulighed for at opfange signaler på, at kulturen er usund, på anden vis?

Og sidst men ikke mindst: Har man undladt at løse de små konflikter, der opstår på enhver arbejdsplads med mennesker og hierarkier, så de har etableret sig i kliker og selvjustits?

De fleste ledere arbejder bevidst og konstruktivt med at omgive sig med kolleger og rådgivere, der repræsenterer en vis form for diversitet.

Det sikrer nemlig, at man ikke blot bliver bekræftet i det perspektiv, man selv er nået frem til: Blikket udefra er altafgørende uanset arbejdspladsens størrelse, når opgaven er at skabe en ny kultur, for på den måde undgår man at gentage de samme fejl og mønstre én gang til.

Man skal huske, at det ikke er nok med en enkelt ”outsider”, hvis størstedelen af ledelsen er den samme type kulturbærere. Så vil den udefrakommende hurtigt blive isoleret.    

Der må heller ikke herske tvivl om virksomhedens eller arbejdspladsens holdning til, hvilken kultur man ønsker at fremelske. Det kan komme til udtryk gennem tydelig kommunikation og uddannelse af alle niveauer, men det kræver også, at man er klar til at sanktionere, hvis rammerne overskrides radikalt eller gentagne gange.

Det kan være nødvendigt helt at fjerne de systemer, der har fodret den usunde kultur. Den radikale løsning baner vejen for nye tider på langt mere overbevisende vis end en justering af de kendte arbejdsgange.

Der er i denne tid inspiration at hente på mange arbejdspladser i Danmark, hvor kulturen af den ene eller den anden grund er kørt skævt. Fælles for dem er, at det lange, seje træk begynder efter de store beslutninger og omvæltninger – her handler det om at genopbygge tilliden, arbejde med en fornyelse af følgeskabet og tiltroen til, at nye personalepolitikker, whistleblowerlinjer og trivselsundersøgelser ikke blot er hule overskrifter uden bagvedliggende handling.

Det kræver ordentlige, ansvarlige ledere at knuse og genopbygge kulturen på Herlufsholm. Og det er vigtigt at huske på, at det heldigvis er dem, der er flest af på chefgangene i Danmark.   

Læs også
Top job