Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

WWF: Havet skal benyttes, men også beskyttes

Udbygning af energiprojekter til havs er uundgåelige, hvis vi vil nå klimamålene. Men det vil samtidig øge presset på en i forvejen presset havnatur. Derfor er det vigtigt at huske hensynet til både klima og natur, når havplanen forhandles.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Som man kunne læse i Finans den 21. april, har regeringen krøllet sit forslag til en havplan sammen og startet forhandlingerne med et nyt forslag om at fordoble det areal, der skal reserveres til havvind og energiøer. Hele 30 procent af Danmarks havareal skal bruges på grøn energiproduktion, hvis det står til Socialdemokratiet.

”Den grønne havplan” har erhvervsminister Simon Kollerup da også døbt den, og ministeren fortjener ros for at tænke grønne tanker om det blå Danmark. I de kommende år bliver der i den grad brug for massive investeringer i vedvarende energi, hvis vi skal nå vores klimamål, og derfor er det også positivt, at regeringen sætter ind med en markant udbygning af havvind.

Havet rummer et stort potentiale for grøn energiproduktion, men er også i sig selv en vigtig klimanøgle. De våde dybder omkring os kan nemlig lagre enorme mængder CO2 i eksempelvis ålegræs, hvis vi vel at mærke passer godt på alt det, der befinder sig under overfladen.

Havet kan, hvis det får lov, blive ét af vores vigtigste værn mod klimaforandringerne, men det kræver, at vi husker og ikke mindst prioriterer naturen til havs.

Og det er her, vi skal holde tungen lige i munden. For nok er det positivt, at regeringen vil ”en grøn havplan”. Men grønt er ikke kun lig klima. Grønt er også natur, biodiversitet og miljø, og når vi ser frem mod en massiv udbygning af energiinfrastrukturen til havs, vil det uundgåeligt øge presset på en i forvejen hårdt presset havnatur.

Vi kan – og skal – løse klima- og naturkrisen på én og samme tid. Derfor er det afgørende, at vores planlægning af infrastruktur til havvind og energiøer er intelligent og naturskånsom. At vi vælger de løsninger og lokaliteter til havs, der har den mindst negative påvirkning på naturen, og til gengæld beskytter og genetablerer andre områder, hvor biodiversiteten er rig eller potentielt kan blive det.

På landjorden er hensyn til klima og miljø ofte endt i gordiske knuder. Men vi må ikke forfalde til at tro, at udbygning af vedvarende energi til havs kommer uden potentielle konsekvenser for havets flora og fauna.

Havet og dets natur er langt henad vejen stadig ukendt ”land” for os mennesker. Der er så meget, vi ved om farvandene omkring os, men der er endnu mere, vi ikke ved. Det samme gælder for den grønne omstilling af vores energisystem: Vi asfalterer, mens vi kører, for der er ganske enkelt ikke tid til andet.

Men disse mange ubekendte skal vi stå ved og anerkende. Vi, der arbejder for og med natur og biodiversitet, skal invitere til dialog og ikke mindst samarbejde med de virksomheder, der skal arbejde på og med havet. På samme måde er det afgørende, at både politikere og de store virksomheder, der arbejder til havs, også er villige til åbenhed, ærlighed og dialog.

De skal invitere os grønne organisationer indenfor, for alle parter vinder, når vi arbejder sammen – ikke mindst klimaet og miljøet. Vi kommer ikke udenom, at havet skal bruges til klimaprojekter, så lad miljøet få det bedst mulige ud af det.

Den kommende tid mødes politikerne omkring forhandlingsbordet for at blive enige om Danmarks første havplan. En havplan, der sætter rammen for hele den blå økonomi i det kommende årti. Derfor er planen samtidig det allervigtigste politiske udspil for biodiversiteten til havs de næste 10 år.

Vi er langt fra at have en god miljøtilstand i vores hav. Om 10 år vil det ganske enkelt være for sent. Vi skal give mere tilbage til havet, end vi har taget historisk - og vil tage i fremtiden.

Den kommende havplan er en kærkommen lejlighed til at indføre et afgørende paradigmeskifte i vores forvaltning af havet: Hvor planlægningen af de danske farvande hidtil har favoriseret industri på bekostning af biodiversiteten, skal havplanen fremadrettet give naturen under havoverfladen plads til at være vild - og nogle steder endda helt urørt.

Det er ikke et enten eller, men et både og, når vi taler om havet. Vi kan få flere fisk, mere havvind og mere natur på én og samme tid, hvis vi vælger de rette naturbaserede løsninger.

Havet skal benyttes, men også beskyttes. 30 procent af Danmarks hav bør beskyttes, og heraf bør 10 procent være strengt beskyttet og urørt. Havplanen skal sikre en såkaldt økosystembaseret tilgang til de danske farvande. Der skal fortsat være plads til fiskeri, energi, shipping og meget mere til havs, men det skal ske i balance med og i respekt for den fantastiske natur, som befinder sig under overfladen.

Naturkrisen i havet skal tages alvorligt, og det kan kun gå for langsomt med at igangsætte en beskyttelses- og genopretningsindsats i hele det danske hav. Kun sådan kan vi sikre, at havet også i fremtiden spiller en nøglerolle i den danske klima- og miljøindsats og i den samlede økonomi.

Fra WWF Verdensnaturfonden skal derfor lyde en klar opfordring til politikerne om at tænke visionære, grønne tanker om hele det blå Danmark. For det kan sagtens lade sig gøre at lade natur og klima gå hånd i hånd.

Bo Øksnebjerg

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.