Grønne tal alene skaber ikke en grøn fremtid
Der mangler sammenhængskraft i den grønne omstilling, og vi kan formodentlig bruge teknologier til at forstå, hvordan vi skaber den.
Både offentlige og private virksomheder har investeret mange millioner i den grønne omstilling.
Der udvikles grønne profiler, grønne teknologiske løsninger, grønne tilskud, grønne puljer og … alligevel konkluderede Klimarådet i sin statusrapport, at regeringens klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at målet om 70 pct. reduceringen af CO2-udledningen i 2030 nås.
For at forstå, hvordan det kan være, kan man konsultere den franske filosof og psykoanalytiker Félix Guattari, som i 1989 etablerede begrebet ”de tre økologier”.
Ifølge Guattari er der et samspil mellem det sociale, det mentale og miljøet (de tre økologier), og dette samspil kan vi bruge til at forklare, hvorfor mange grønne løsninger ikke giver mærkbare forbedringer.
Guattari, som døde i 1992, ville næppe have kunnet begå sig i de danske direktionslokaler, men måske er det alligevel værd at skele lidt til hans økosofiske pointer. De handler nemlig dybest set om at sikre, at de grønne investeringer giver afkast.
Der er for tiden en tendens til, at man udvikler en grøn løsning og måler effekten af den, så man kan fremvise nogle tal, som umiddelbart ser grønne ud. Men man glemmer ofte at skifte perspektiv og tænke på tværs af økologier.
Får en given løsning f.eks. brugerne til at svine et andet sted, kan folk leve med løsningen på længere sigt, men hvilken reel effekt har en indsats på en given virksomheds overordnede miljø-politik?
Manglen på sammenhængskraft betyder, at grønne investeringer ofte giver indtryk af, at offentlige og private virksomheder sviner med den ene hånd og tørrer overfladen af med den anden.
F.eks. har Københavns Kommune iværksat et kæmpe byggeri på et af de mest biodiverse områder, Amager Fælled, hvorefter samme kommune udskriver en konkurrence for at øge ”biodiversiteten i landets hovedstad ved at skabe flere levesteder til vilde plante- og dyrearter og give flere københavnere jord under neglene og adgang til vild natur og gode naturoplevelser i den by, hvor de bor.”
Guattari viser, at reelle miljøforbedringer er komplekse. Det handler om at skabe en social situation, hvor folk kan mærke, at deres indsats nytter. Det handler om, at grønne løsninger skal kunne fungere i en hverdag, hvor mange kæmper med at holde trit med omdrejningerne i hamsterhjulet.
Det handler også om livsglæde; om at genfinde den glæde ved naturen, som vores forfædre, der levede mere naturnært, havde.
På IT-Universitetet er vi i gang med at udvikle teknologier, som kan indsamle data, som afspejler kompleksiteten i den grønne omstilling. Det sker bl.a. i Byhaven tilknyttet Aktivitetscenter Sundholm på Amager, hvor vi måler effekten af havearbejde og undersøger, hvorvidt man ved at øge biodiversiteten kan skabe sociale forbedringer og mere livskvalitet i området.
Vi håber, at vores resultater vil blive brugt af både offentlige og private virksomheder til at skabe en mere bæredygtig grøn omstilling på tværs af alle økologier.
Jonas Fritsch & Jari Kickbusch