Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Ny lov om bogføring kan hjælpe små selvstændige af med papirnusseri og sorte penge

Den nye bogføringslov har sat sindene i kog blandt både politikere og SMVdanmark, som mener, at små selvstændige nu igen bliver dynget til med administrativt bøvl.

Alessandro Justesen Leoni, direktør i Billy

Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark har politikerne igen og igen lovet. Målet er mindre administrativt bøvl, men nu er der en lov på vej, som kræver, at alt bogføres digitalt. En lov, som vil sætte en stopper for sort arbejde, og som betyder, at også små erhvervsdrivende skal investere i nye systemer.

Ifølge SMVdanmark vil Bogføringsloven blive dyr for iværksættere og små erhvervsdrivende, mens erhvervsminister Simon Kollerup på den anden side vurderer, at loven vil give besparelser for 3 mia. kr., fordi det bliver lettere at bogføre.

Som udvikler af bogføringssystemer er vi i Billy dagligt i tæt kontakt med mange mindre virksomheder, som er usikre på, hvordan den nye lov kommer til at påvirke dem.

Det ser ud til, at den nye lov kommer til at omfatte alle anpartsselskaber, samt alle erhvervsdrivende med en omsætning på over 300.000 kr.

For en lille enkeltmandsvirksomhed kan det være en stor omvæltning pludselig at skulle forholde sig til krav om digital indrapportering, hvis man har været vant til stort set at kunne tømme en pose papirkvitteringer ud på bordet hos den lokale revisor, og ellers ikke tænke mere over det.

Ofte er det sådan, at mange små selvstændige er rigtig gode til deres arbejde som f.eks. frisør eller tømrer, men ikke nødvendigvis gode til at holde styr på bogføring og junglen af regler om moms og skat.

Derfor er det naturligt med modstand. Men de nye digitale muligheder kommer også til at give en masse fordele, som det er værd at være opmærksom på.

Der sker i disse år en kæmpe udvikling inden for kunstig intelligens og machine learning, som betyder, at vi efterhånden vil se systemer, som selv kan scanne og sortere regninger og bilag. Med tiden vil et enkelt klik være nok til at hente en årsopgørelse, og hele det overblik, som enhver selvstændig har brug for, bliver tilgængeligt løbende på en overskuelig og smart måde.

Nogle af de muligheder er ikke klar endnu, og det er rigtigt, at det kommer til at koste virksomhederne penge at investere i bogføringsprogrammer, men erhvervsministeren har samtidig ret i, at der er et kæmpe potentiale for besparelser.

Der kan f.eks. spares penge på timerne til den eksterne bogholder, fordi meget af arbejdet foregår automatisk. I fremtiden vil en stor del af bogholdernes arbejde flytte sig fra det rene tastearbejde til kontrol og rådgivning.

På samfundsplan er der også et potentiale for besparelser. Især hvis regeringen er klar til at investere i at modernisere de offentlige systemer.

Mange af de store offentlige systemer i f.eks. Skat og Erhvervsstyrelsen er i dag tunge og umoderne i forhold til, hvor hurtigt udviklingen går på det digitale område.

De nye krav til bogføring er en del af en større europæisk trend, hvor de fleste lande er i gang med tilsvarende omstillinger. I England er der f.eks. gennemført en omfattende satsning, Making Tax Digital, udviklet i samarbejde med virksomhederne.

Det har givet store forbedringer og ikke mindst sparet mange små erhvervsdrivende for tidsspilde i mødet med det offentlige.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, så vil det være et krav fra 1. januar 2023, at virksomheder har digitaliseret alle bogføringsdata. Alle virksomheder skal have et digitalt bogføringssystem fra januar 2024 med undtagelse af de allermindste, der først skal i 2026.

For de fleste små selvstændige vil de nødvendige investeringer ligge på 2-3.000 kr. til indkøb af nye systemer.

Med fælles krav til bogføring vil de nye regler både kunne fjerne papirnusseri og rod med bilag og regninger – og samtidig hjælpe i kampen mod sort arbejde. På den måde vil den nye lov være et vigtigt skridt på vejen mod at sikre samfundet mod snyd og skattesvindel.

Alessandro Justesen Leoni

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.