Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Uambitiøs bogføringslov udsætter milliardgevinster

Centrale elementer er blevet udskudt i regeringens nye bogføringslov, som ellers var sat til at træde i kraft fra 2023. Det er glædeligt, men desværre er bogføringsloven fortsat alt for uambitiøs.

Lars Engbork, adm. direktør i Visma e-conomic

Planen var klar fra Simon Kollerup og regeringen. Alle danske virksomheder med en årlig omsætning på over 300.000 kr. to år i streg skulle fra begyndelsen af 2023 vænne sig til en ny hverdag med den nye bogføringslov. En digital omstilling af regnskabs- og bogføringspraksis, som vi hilser velkommen, men med et alt for voldsomt temposkift, som ville kræve for store forandringer hos de mindre virksomheder på for kort tid.

Heldigvis ser det ud til, at det er gået op for politikerne, at det var en lidt for hurtig plan. Efter en høringsrunde, som vi har budt ind i, er centrale elementer af bogføringsloven blevet udskudt til 2024/2026, hvilket er positivt.

Når det er sagt, er jeg imidlertid ikke tilfreds med, at bogføringsloven misser en kæmpe lavthængende frugt for dansk erhvervsliv. En lavthængende frugt, som vi har slået på tromme for i årevis.

I det nuværende lovforslag afviger politikerne nemlig direkte fra at lovgive om brugen af elektronisk fakturering (e-fakturering), som er, når en faktura sendes og modtages digitalt i et standardiseret fakturaformat og bogføres automatisk i stedet for, når en pdf sendes og modtages via mail, som herefter bogføres manuelt.

Det lyder banalt, men selv i moderne Danmark er der mange, der fortsat ikke kan modtage fakturaer digitalt. Hvis nu dansk erhvervsliv brugte e-fakturering frem for manuel håndtering, ville det kunne spare erhvervslivet for utallige regnskabsfejl, tid brugt på tunge administrative processer samt gøre virksomhederne klar til bogføringslovens krav om digital opbevaring af bilag mm.

Nationalbankens Betalingsråd har tidligere estimeret, at netop overgangen til e-fakturering kan spare dansk erhvervsliv for op mod 3,5 mia. kr.

Elektronisk fakturering har været et lovkrav i det offentlige i 17 år med stor succes til følge. Hvorfor skal det ikke også være sådan i det private erhvervsliv? I forbindelse med udskydelsen af dele af bogføringsloven bliver det klart, at elektronisk fakturering kan blive implementeret på sigt. Men den bemyndigelse har man først til hensigt at bruge, når hovedparten af erhvervslivet allerede er overgået til brug af e-fakturering, som det først må forventes at være om nogle år.

Det er utopi at tro, at det vil ske af sig selv, for vi ved fra de 160.000 SMV’er, vi har som kunder, at langt størstedelen kan sende elektroniske fakturaer i dag, men at kun er et fåtal har valgt at modtage fakturaer elektronisk.

I Norge og Finland har vi set, hvordan lovgivningen inden for elektronisk fakturering har virket og sat Danmark fuldstændigt bag om dansen, når vi snakker om erhvervslivets digitalisering af regnskabet. Et område, vi i Danmark tidligere var bannerfører indenfor.

Med den aktuelle udskydelse af dele i bogføringsloven har vi købt os nødvendig tid, men vi er langt fra at have skabt de rammer for dansk erhvervsliv, der skal til, for at de danske SMV’er kan tage del i de nordiske erhvervsministeriers erklærede mål om, at 80 procent af alle fakturaer skal være elektroniske i Norden i 2024. En indsats, som skal bane vejen for yderligere digitale løsninger, som samlet set kan spare det nordiske erhvervsliv for 205 milliarder kroner, skønner man i Nordic Smart Government-samarbejdet.

Derfor bør vi bruge tiden rigtigt. Vi kan lige så godt være så ambitiøse som overhovedet muligt og lade os inspirere af os selv og vores nordiske naboer, hvad angår tiltag, som har virket. Og det har elektronisk fakturering i det offentlige i Danmark og generelt set i det norske og finske erhvervsliv.

Teknologien er klar og den er gratis hos langt de fleste udbydere af regnskabssystemer og via services som Sproom, så hvorfor ikke sætte turbo på den digitale omstilling ved i samarbejde med erhvervslivets parter at indføre e-fakturering med det samme?

Lars Engbork

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.