Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Har du også oplevet nære venner glide ud for nylig? Hvert femte venskab fik faktisk corona

Coronaen havde måske en kedelig langtidsvirkning: Visnede venskaber.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Vi har formentlig et hængeparti fra tiden med mundbind, som ikke nåede at komme ordentligt frem i lyset, før krigen tog dagsordenen: At coronaen gjorde skade på nære venskaber.

Det peger en engelsk undersøgelse i hvert fald på: At nære venner blev mindre nære under coronaen. Eller at venskaberne gled helt ud.

Tab af nære venskaber har tilsyneladende været en så hyppig følge af coronaen, at mange danskere i dag må have noget at tænke over.

20 pct. af respondenterne i undersøgelsen tilkendegav, at der var kommet større afstand og mindre fortrolighed ind i deres nære venskaber under pandemien. Herudover oplevede 29 pct., at nogle venskaber var blevet mindre tætte - andre det modsatte – under virussens hærgen.

Med andre ord havde hver anden konstateret, at coronaen havde skubbet til fortroligheden med deres nærmeste.

Mange har altså oplevet deres tætte private relationer ændre sig under covid-19-perioden – og mange i negativ retning. Det er alvorligt. Nære venskaber er afgørende for menneskers evne til at fungere – både professionelt og privat.

Ifølge Robin Dunbar, der er professor i evolutionspsykologi på Oxford University, er antallet af meningsfulde venskaber »den største faktor, når det kommer til sundhed, velvære, lykke - selv evnen til at overleve krise eller sygdom.«

Tab af nære venner er altså kritisk.

Men den side af coronaen nåede spotlyset ikke at ramme, før krigen i Ukraine brød ud og efterlod de fleste andre temaer med samme dækning som spækhuggeren i Limfjorden. Det ligner et problem.

Set fra sidelinjen har fokus ligget på andre sociale relationer. Under pandemien var der kolossal interesse for, hvordan medarbejdere ville håndtere en arbejdsdag uden kollegasnak ved kaffeautomaten og med ledelsesmøder pr. Zoom.

Og der var stor interesse for, hvordan parforhold ville reagere på en hverdag uden adskillelse. Om tvungent onlinearbejde fra delte køkkenborde var penge lige ned i lommen på landets skilsmisseadvokater.

Men det er mindst lige så spændende, om der under coronaen er sket forskydninger i pladetektonikken under danskernes venskaber. Som under briternes. Eller omsat i direkte tale: Har du – set i bakspejlet - oplevet, at nære venskaber tabte luft eller visnede væk under coronaen?

Spørgsmålet er værd at stille af mindst to grunde.

Den ene grund er, at vrede og tavs bebrejdelse ofte følger i kølvandet på et nært venskab, der smuldrer. Skyld skal placeres. Men hvis det ikke kun er parternes skyld, at fortroligheden er røget, men en megatrend i tiden, ser tingene måske anderledes ud.

Jeg oplevede selv et par venskaber, der fik corona. Nedlukningerne og afstandskravene legitimerede, at enhver passede sit – uanset om det var med at arbejde online hjemme fra køkkenbordet og lufte hund, renovere hus eller læse sig gennem klassikere.

Mens verden holdt søndagslukket, blev det accepteret at leve bag nedrullede persienner, trække sig og svare »Det går fint« på alle spørgsmål. Så ryger fortroligheden.

Den anden grund til at stille spørgsmålet er hjemmearbejdets sejrsgang. Syv ud af 10 danskere var tilfredse med at arbejde hjemme under nedlukningerne – nogen virksomheder planlægger at gribe udviklingen til at indføre faste, tvungne hjemmearbejds-turnusser.

Det betyder mindre kollega- og kaffeautomatsnak og større behov for robuste private relationer. Alt andet lige får venskaber voksende betydning for, om medarbejdere kan få dækket deres sociale behov eller mistrives. Hvis venskaberne ikke er intakte efter coronaen, er der et problem.

24 dage i februar. Så kort tid gik der i Danmark fra mundbindene røg ud, til en anden begivenhed fyldte hele fladen: Krigen.

24 dage var for kort tid. Der burde have været tid til at få hængepartiet af vejen. At få undersøgt, hvor hård coronaen havde været ved danskernes nære relationer. Og måske få givet dem, der lagde sig i hængekøjen og lod deres venskaber sejle under coronaen, et ordentligt fur i rumpen.

ANDERS HEIDE MORTENSEN

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.