Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Højere renter er den største hovedpine for aktiemarkedet

Investorernes ængstelse har givet voldsomme udsving og faldende aktiekurser. Krigen i Ukraine, købekraftchok og Kinas nedlukning ligger bl.a. bag, men selv hvis disse bekymringer dæmpes, vil markedet være tynget af højere renter.

Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit

Aktiekurserne er faldet tungt fra årets start til i dag. Der har været perioder, hvor den dystre stemning er veget for forhåbning og optimisme, men det har kun varet kort, før ængstelsen igen har fået overtaget.

Der har da også været meget at bekymre sig om. Først høj inflation og stigende renter, så kom krigen i Ukraine og med den stigende usikkerhed om Europas vækst, energiforsyning og oliepriser. På det seneste har vi så set nedlukninger i Kina, der har sendt væksten derude i gulvet og skabt ny usikkerhed om de globale forsyningskæder.

De negative stød har startet diskussioner om risikoen for en global recession, da alle de nævnte faktorer svækker væksten. Går det hele skævt, og kulminerer ulykkerne på én gang, så vil det være et større chok, end verdensøkonomien kan kapere.

Derfor kunne det være nærliggende at tro, at hvis de mange negative stød og usikkerhedsmomenter forsvinder, så vil aktiemarkedet genvinde, hvad det har tabt. Men sådan går det næppe. For de højere renter går næppe væk lige med ét – og de begrunder i sig selv lavere aktiekurser.

Det er klart, at skal vi ikke længere bekymre os om f.eks. styrken af den kinesiske efterspørgsel, købekraftchokket fra den høje inflation eller en potentiel rationering af gas i Europa, så vil forventningerne til den globale vækst stige. Og med dem også forventningerne til, hvor mange penge virksomhederne tjener.

Det vil bidrage til højere aktiekurser. Men spørgsmålet er, om årets fald i aktiekurserne på omkring 15-20 pct. i globale aktier og 20-25 pct. i techtunge indeks som f.eks. Nasdaq, reverseres, hvis vækstbekymringerne går væk? Det tror jeg desværre ikke.

For bag faldet i aktiekurserne ligger en yderligere tungtvejende faktor, som i sig selv begrunder, at kurserne bør ligge lavere i dag end sidste år. Faktoren er renten, og den er, som det er de fleste bekendt, jo steget ganske voldsomt.

Højere renter betyder bl.a., at der nu igen findes nogenlunde attraktive alternativer til at investere i aktier. F.eks. realkreditobligationer, hvor renten på kort tid er gået fra under 1 pct. til nu at ligge over 3,5 pct.

Højere renter går ofte hånd i hånd med højere vækstforventninger og er derfor typisk fint for aktiemarkedet. Men situationen i dag er mindre gunstig. I dag er stigende renter primært et resultat af, at centralbankerne skal reagere på den tårnhøje inflation, som drives af højere inputpriser på alt fra energi over fragt til råvarer.

Prisudviklingen svækker snarere end styrker indtjeningen i de fleste brancher. Dvs. det er ingenlunde godt for aktierne. Samtidig er alternativerne til aktieinvesteringer (f.eks. obligationer) altså nu blevet mere attraktive.

Når obligationer bliver mere attraktive, så falder efterspørgslen efter aktier. Så for at genetablere balancen skal aktier gøres mere attraktive – eller billigere, om man vil.

Det kan ganske enkelt ske ved, at kursen falder. Efter faldet i aktiekurserne er risikopræmien i aktiemarkedet – altså det, som man fremadrettet kan forvente i merafkast på aktier i forhold til obligationsrenten på lang sigt – nogenlunde genoprettet.

Forventer man som jeg, at det højere renteniveau, som vi har set over de seneste kvartaler, markerer en længerevarende periode, hvor inflationspresset kun tøjles med højere renter end dem, vi har oplevet de sidste fem til 10 år, ja så kan man nok heller ikke forvente, at aktiemarkedet igen skal prissættes så højt som i slutningen af 2021.

Så for at vende tilbage til begyndelsen: Aktiekurserne er faldet af en række årsager, og letter de mørke skyer over Ukraine, falder usikkerheden om energiforsyningen i Europa, og dropper Kina sin nultolerance, så virker det plausibelt, at aktiekurserne kan stige 5-10 pct. over ganske kort tid.

Men de sidste små 10 pct. op til niveauet ved årets start kræver mere end det. Og et skifte nedad i renter virker på kort sigt kun realistisk, hvis en større økonomisk nedtur rammer. Det er sjældent godt for aktierne.

Frederik Engholm

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.