Er regeringen klar over, hvor stort et skib, den har sat i søen?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Selv store virksomheder, som har investeret i én central virksomhedsløsning, må erkende, at alle data ikke automatisk samles ét sted. De må arbejde med it-arkitekturen, så de kan opsamle, dele og forfine data fra andre datakilder via en central data-platform.

Målet med en sådan ’data fabric’ er at sikre et fleksibelt fundament, der kan understøtte nuværende og fremtidige krav til data.

Til daglig er jeg rådgiver og specialist på dette felt, og når jeg læser regeringens digitaliseringsstrategi, ser jeg et enormt behov for netop den slags moderne koncepter.

Jeg citerer: ”Data skal i højere grad anvendes og udveksles på tværs af myndigheder for at sikre sammenhængende og personaliseret service for den enkelte.”

På sundhedsområdet kan vi ”styrke anvendelsen af data til at understøtte kvalitetsudvikling i det nære sundhedsvæsen og skabe viden om og overblik over borgeres samlede forløb på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse.”

Og så er det, at problemerne begynder at melde sig.

I en af vores erfa-grupper fortalte en repræsentant for en meget stor dansk koncern, at arbejdet i deres projekt med at danne en platform for data bestod af 2 pct. teknik, 18 pct. forretningsprocesser og 80 pct. forandringsledelse.

Centraliseringen af data på en samlet platform skal nemlig kombineres med en høj grad af decentralisering i organisationen, hvor nyetablerede teams bestående af både dataspecialister og forretningsejere arbejder sammen i små, agile grupper, der fokuserer på at skabe værdi med data (baseret på data fra den centrale platform).

Principperne er beskrevet i detaljer i DataOps konceptet, men en af grundtankerne er, at man samler alle interessenter, der er involveret i en datastøttet værdikæde, og giver dem de nødvendige beføjelser til at eksekvere opgaven fra start til slut.

Dette skal sikre agilitet og hastighed i leverancen. Det er en helt ny måde at arbejde på, og det er her, forandringsledelse for alvor kommer i spil.

Regeringens digitaliseringsstrategi er ikke specielt konkret. Den har karakter af en vision for et samfund, der satser på intelligent brug af data. Det er fair nok. Topledelsen skal sætte kursen og være et fyrtårn, men Danmark kommer ikke i mål, hvis vi bygger det hele fra bunden af.

Vi må nødvendigvis væve data fra allerede eksisterende systemer sammen i samfundets ’data fabric’. Det står i klokkeklar modsætning til hver-kommune-sin-it-løsning og hvert-lovgrundlag-sit-it-system. Der skal tænkes på tværs, og der skal etableres et fleksibelt ”meta-lag”, hvor vi sammenstiller relevante data efter behov.

Strategien har fat i dette aspekt. Regeringen vil ”investere i samfundets fælles datagrundlag, så virksomheder, myndigheder og forskere kan arbejde med data, der går på tværs af sektorer i samfundet.”

Belært af virksomhedernes erfaringer vil denne tværgående digitalisering handle mere om organisation end om teknik, og opgaven er endog endnu mere kompleks og mangeartet. Det er en voldsom og vidtgående forandring, der skal til.

Vi skal helt fra toppen have den styring, der sikrer konsistens i teknologivalg og procesdefinitioner. Dette vil medføre store omvæltninger for den enkelte enhed på grund af centraliseringen omkring data-platformen og på grund af den nye agile og decentrale måde at arbejde (med data) på.

Sådanne ændringer vil uundgåeligt medføre modstand og behovet for kommunikation og forandringsledelse vokser.

Måske er det årtiets understatement, når regeringen selv skriver, at ”det indebærer store forandringer i den offentlige sektor såvel som i virksomheder”. Kursen er efter min mening rigtig, men er regeringen mon selv klar over, hvor stort et skib, der her er sat i søen?