Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Nervøs investor? Her er tre ting, du kan gøre

Markederne er urolige, og det kan være svært at bevare overblikket og ikke handle i affekt, når tallene er røde. Der er dog ting, de professionelle investorer har i baghovedet i sådanne tider, som man kan gøre brug af.

Lone Kjærgaard, adm. direktør i Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed. Foto: Anne Kring

2022 har indledningsvis været et skrækkeligt år for aktieinvestorer. De store aktieindeks er i skrivende stund nede, og de daglige kursudsving har været større end vanligt. De generelle fald dækker over, at flere enkeltaktier i både USA og Norden er faldet med henholdsvis 30, 40 og 50 pct.

For mange er det en syretest af, om man har haft den rigtige risikoprofil på sine investeringer. Har nerverne siddet ude på tøjet? Og hvordan agerer man bedst, når søgangen er høj på markerne som nu?

Her er tre ting – gode råd om man vil – der er værd at have i baghovedet i det volatile marked.

Undgå at handle impulsivt og emotionelt

... som at sælge i panik for at undgå yderligere tab. Eller at købe i panik i troen på, at bunden er ramt. Det kan koste dyrt. Instinktive handlinger med afsæt i følelser har sjældent ført noget godt med sig.

Det er der talrige eksempler på. Særligt private har solgt på bunden og misset en efterfølgende optur. Derfor handler det om at få snuden op fra markedsoversigten og din portefølje. Sidder du med blikket stift rettet mod de volatile markedsbevægelser, risikerer du at blive fristet til at agere impulsivt.

Investerer man i aktier, er markedsudsving et vilkår. Tænk langsigtet, og hold dig til planen.

Vær tro mod den strategi, du oprindeligt lagde

Det er sjældent en god ide at skifte retning, når kursen er sat. Langsigtede, professionelle investorer holder fast i deres strategi – også selvom der er bølgegang. Ens strategi indebærer først og fremmest en tolerance for et givent omfang af risiko på ens investeringer – f.eks. i form af en vis andel af formuen placeret i aktier.

Havde man før årsskiftet den aktieandel, man var komfortabel med, ja, så skal man om muligt købe flere aktier for at bringe risikoen tilbage til det udgangspunkt.

Det er en strategi, de professionelle også typisk følger og som harmonerer med den legendariske investor Warren Buffets ord: Vær frygtsom, når andre er grådige, og vær grådig, når andre er frygtsomme.

Med andre ord: Køb når andre er nervøse – og sælg, når andre er optimistiske.

Tid, ikke timing, er dine investeringers bedste ven

De professionelle ved, at dét at forsøge at time markedet har oddsene imod sig. Man skal ikke blot ramme rigtigt på timing én gang, men hele to gange: Det rigtige tidspunkt for at sælge ud og det rigtige tidspunkt for at købe op igen.

Og så begynder sandsynligheden for succes altså at blive ganske lille. Det farlige ved strategien er også, at man risikerer at stå uden for markedet på de dage, hvor aktierne stiger meget – og de dage ved man aldrig på forhånd, hvornår indtræffer.

En investor, der har stået udenfor markedet i de syv bedste aktiemåneder for S&P 500 siden 1990 vil i dag eksempelvis kun have en halvt så stor formue, som den investor, der har været fuldt investeret hele vejen igennem.

Det er grunden til, at mange langsigtede investorer arbejder ud fra devisen: Det handler om tid i markedet – ikke om at time markedet.

Som et postludium til dem, der stadig måtte stå på aktiemarkedets sidelinje: Tag et kritisk kig på din bankbog, for bugner bankbogen med midler, du alligevel ikke skal bruge de næste år, er vejen frem en langsigtet plan.

I tider med inflation er kontanter/bankbogen ikke en investors gode ven. Værdien udhules for hver dag, der går, og med en inflation på 8 pct., og en rente på -0,75 pct., mister dine penge næsten 10 pct. af sin værdi pr. år.

Har man tidshorisonten og risikovilligheden til det, er det formentlig ikke et helt skævt tidspunkt at overveje anlæggelsen af en portefølje – uden at spekulere i timing.

Undlad dog at investere alt på én gang, men del det op i mindre bidder ad gangen. Derved mindsker du risikoen for en uheldig timing, og dermed også for en urolig nattesøvn.

Lone Kjærgaard

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.