Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Digital krig på godt og ondt

Jeg ved ikke, hvem der vinder krigen i Ukraine. Indtil videre er der kun tabere, men de sociale medier har for en tid været et vinderværktøj for Ukraine.

Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank

I 2021 håbede mange af os, at året snart var slut, så vi i 2022 kunne slippe ud af coronavirussens skygge og tilbage til en mere normal hverdag – ligesom de gode gamle dage før covid-19. I dag er det næsten lige før, man ville ønske sig tilbage til 2021 til de gode gamle dage før krigen i Ukraine.

Nu da krigen er en tragisk realitet, er det imidlertid interessant at betragte, hvordan Rusland og Ukraine hver især har forstået, at vi befinder os i en tidsalder præget af sociale medier, hvor du ikke længere kan true en redaktør til at holde en kritisk artikel tilbage, for vi er alle redaktører.

Rusland har valgt at køre deres version af virkeligheden via tv-stationer, hvor der i højere grad er styr på budskaberne, og har så valgt at lukke ned for udenlandske sociale medier som blandt andet Facebook og Instagram for at forhindre sandheden i at få frit spil der. Mens Ukraine modsat har brugt sociale medier meget målrettet med øjenvidneberetninger, der med gru – og nogle gange med et glimt af humor – har givet Ukraine en stor rækkevidde og sympati uden for landets grænser og en stærk sammenholdsfølelse inden for grænserne.

Jeg ved ikke, hvem der vinder krigen, indtil videre er der kun tabere, men de sociale medier har for en tid været et vinderværktøj for Ukraine.

SoMe – fra vækst til value?

Netop det at have platforme, hvor vi har mulighed for at dele vores bekymringer, råbe op og blive hørt, er en af årsagerne til, at Elon Musk vil købe Twitter. Han er med egne ord en ”free speech absolutist”. At han så samtidig får en platform, som i den grad har gavnet ham og Tesla, er en anden sag.

Og vi har i øvrigt brug for, at flere er på samme platform. Det nytter ikke noget, hvis alle dem, der kun kan lide grønne tomater, er på deres egen platform og fortæller om, hvorfor de er bedst, og de røde er noget hø – mens dem, der kan lide røde tomater, gør det modsatte på en anden platform. Så får vi bare endnu større kløfter og politisering.

Det betyder dog også, at vi desværre skal finde os i, at der er nogle ting, vi ikke kan og må sige, fuldstændig ligesom når du står og taler med en fysisk person. Her kan vi vælge at gå den kinesiske eller russiske vej, men der bør være en middelvej.

At aktier inden for sociale medier, i daglig tale SoMe, er faldet tilbage i år, skyldes dog ikke alene, at der er mere fokus på forskellige grader af regulering og i værste fald forbud som i Rusland. Deres fjende har i højere grad været de stigende renter, som rammer aktiernes værdiansættelse, da stigerne renter reducerer den såkaldte nutidsværdi af selskabernes forventede fremtidige indtjening. Nogle SoMe- og SoMe-lignende selskaber tjener dog gode penge og er med deres reducerede værdiansættelse efterhånden næsten at betragte som valueaktier.

Kampen om kagen inden for streaming
TV-streaming er et andet interessant område inden for sektoren kommunikationsservice, hvor store kursfald efterhånden også leder tankerne hen på, om der snart er noget value – ikke mindst set i lyset af udsigten til reklamer på streaming-platformene og dermed nye indtjeningsmuligheder. Her får Netflix ikke lov til at beholde hele kagen. Som med andre gode ideer er der også andre, der vil have deres bid.

En rapport fra det hollandske research-baserede investeringsfirma Dasym sætter fokus på de forskellige aktører og deres muligheder, og her spås Disney at have overtaget tronen fra Netflix som største streaming-aktør i 2026, målt på antal abonnenter. Disney og Amazon har via deres platforme Disney+ og Amazon Prime flere strenge at spille på, f.eks. er streaming for Amazon bare en del af en større pakke.

Både inden for SoMe og streaming vil der være både langsigtede vindere og tabere, og selv om vi i Danske Bank fortsat har kommunikationsservice på undervægt, er det nu, du skal begynde at kigge efter de selskaber, som vil flyde ovenpå, kan komme styrket ud af kriser og tage markedsandele fra konkurrenter undervejs.

En god rettesnor er at fokusere på såkaldte kvalitetsselskaber, som er karakteriseret ved blandt andet en robust egenkapitalforrentning, stabil indtjeningsvækst og lav finansiel gearing. Det råd må du for øvrigt godt dele på din SoMe-platform.

Lars Skovgaard Andersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.