Anders Heides kritik af pensionssystemet er tynd som hans læderslips
»Der kunne jo være politikere, der tænkte, at et pensionssystem, som knap har fået skiftet olie i 30 år, kunne have godt af et eftersyn,« skriver Anders Heide Mortensen i et indlæg i Finans i sidste uge.
På den ene side er der jo grund til at kippe med flaget til Anders Heide for den åbenlyse betragtning. På den anden side kan det virke undervældende, at han tilsyneladende ikke er klar over, at Pensionskommissionen for under en måned side har afleveret en omfattende og gennemarbejdet rapport, som gør netop dét – med adskillige anbefalinger til at forbedre det, som år efter år bliver kåret som et af de bedste pensionssystemer i verden.
Anders Heides temmelig letbenede kritik går på, at vi i pensionsbranchen for nylig har udtalt os skeptisk om et forslag om at skrue ned for pensionsbetalingerne tidligt i livet – og op senere i livet. »Set fra sidelinjen,« som han skriver, virker det jo besnærende.
Problemet er bare, at erfaringerne klart viser, at pensionsbetalinger igennem hele arbejdslivet er den bedste måde at sikre en robust fremtid for pensionsopsparerne. I særdeleshed i de tilfælde, hvor (arbejds)livet slår kolbøtter undervejs, er det en central del af sikkerhedsnettet, at danskerne fra starten af arbejdslivet indbetaler til pension – og til forsikringer for f.eks. tab af arbejdsevne, hvis uheldet rammer.
Er der en opstået ”risiko” for, at pensionsopsparingen er for stor, når man går på pension? Måske i enkelte tilfælde. Men risikoen for det modsatte er langt mere alvorlig og konsekvensfyldt for den enkelte borger.
Dertil kommer det simple faktum, at penge indbetalt til pensionen tidligt i arbejdslivet giver afkast med renters renter. Hvilket er en stærkt medvirkende grund til, at afkastet af investeringerne udgør omtrent halvdelen af den pensionsopsparing, der venter, når vi trækker os fra arbejdsmarkedet.
Af ovennævnte – og mange andre grunde – er det danske pensionssystem betydelig mere velfungerende og langtidssikret, end de læderslips, som Anders Heide Mortensen lyder til at have liggende hjemme i kommodeskuffen.
Jan V. Hansen