Fire tendenser former ny geopolitisk virkelighed

Vi står i dag med en lettere rystet global økonomi, der bedst som den prøver at få fodfæste efter covid-pandemien rammes af følgevirkningerne fra krigen i Ukraine. Krigen indvarsler en ny geopolitisk virkelighed med sikkerhedspolitik i højsædet.

Vi kommer fra et aktiemarked, der det seneste årti har været domineret af teknologigiganterne Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google ofte omtalt under akronymet FAANG. Men situationen i dag tyder på en ny global realitet, hvor en FAANG 2.0 ser ud til at overtage dirigentstokken på aktiemarkedet.

Denne gang skal investorerne dog være opmærksomme på, at akronymet står for helt andre ting; Fuels, Aerospace, Agriculture, Nuclear (og renewables) og Gold. Oversat til dansk; brændsler, luftfart, landbrug, kernekraft og vedvarende energi, guld og metaller/mineraler.

Som investor skal man have for øje særligt fire globale tendenser.

Energi-trilemmaet

For det første har krigen i Ukraine medført et øget fokus på det såkaldte energi-trilemma, som er forholdet mellem energisikkerhed, energiforsyning samt bæredygtighed. Selvom invasionen allerede nu har foranlediget en acceleration af den grønne omstilling, skal man være opmærksom på de modsatrettede kort- og langsigtede behov.

Der er intet, der tyder på, at vi bliver uafhængige af fossile brændsler på kort sigt, men på langt sigt skal vi omstille os. For at vi kan nå de grønne mål, skal vi omstille til vedvarende energi, og der ser vi store muligheder for investorer, eksempelvis blandt forsyningsselskaber, der leverer vedvarende infrastruktur, lagerfaciliteter, sjældne metaller og mineraler samt varmepumper og isolering.

Forsvaret

For det andet ventes forsvarsudgifterne at stige i de kommende år, ikke mindst grundet krigen i Ukraine og stigende bekymringer for global sikkerhed. Tyskland har forpligtet sig til at hæve forsvarsbudgetterne til 2 procent af BNP, og andre europæiske regeringer vil sandsynligvis følge trop.

Som industri er forsvaret dog stærkt konsolideret og kendetegnet ved at have høje adgangsbarrierer. Eftersom industrien ofte kan kategoriseres som statsstøttede monopoler, har den også en tendens til at være isoleret fra faktorer som løninflation. Men krigens humanitære ødelæggelser betyder også, at vi vil se et øget fokus på ESG. Derfor vil forsvarsbudgetterne sandsynligvis i højere grad blive brugt på rummet (satellitter) og avanceret teknologi, herunder cyber, 5G og midler til at indsamle, analysere og dele data sikkert.

Landbrug og fødevaresikkerhed

For det tredje har invasionen af Ukraine vidtrækkende konsekvenser for landbrugssektoren flere år frem. Ukraine og Rusland står nemlig for en stor del af den globale eksport af vigtige fødevareressourcer. Vi vil derfor højst sandsynligt se en mere protektionistisk tilgang til fødevarer, hvor egenproduktion og indenlandsk forsyning vil blive prioriteret.

Der har heller aldrig været så mange munde at mætte på globalt plan. Derfor vil landbrugsudbyttet få enorm betydning i fremtiden. Vi ser derfor store vækstmuligheder i gødningsproducenter og kornhandlere, mens opmærksomheden på fødevaresikkerhed også vil sætte skub i industrier inden for vertikalt- og præcisionslandbrug samt frøteknologi.

Digital sikkerhed

For det fjerde har den accelererende digitalisering vist, at ingen kan vide sig sikre over for disruption. I takt med at data rykker til cloud-løsninger, vokser behovet for cybersikkerhed for regeringer, virksomheder og borgere. Risikoen for digitale krige bliver kun større i takt med digitaliseringen.

På trods af flere udfordringer og mere usikkerhed på kort sigt, befinder vi os også i en tid med hidtil usete forandringer. Vi tror på, at det giver muligheder for investorer til at stå på den rigtige side af forandringerne og investere i virksomheder, der allerede nu bidrager positivt eller er på vej derhen. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de fire omtalte tendenser vil forme det næste årti og afgøre, hvor de trinvise afkast kan sikres.