Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Lovgivning om kunstig intelligens kræver mere fantasi, end EU kan præstere

Kunstig intelligens udvikler sig så hurtigt, at EU-tankeren for altid kommer til at sejle retningsløst rundt i det tekniske hav.

Dan Rose

EU er gået sammen i kampen for at løse de udfordringer, der følger med udviklingen af kunstig intelligens (AI). Våbnet er bureaukrati i form af en ny AI-lovgivning, som skal bevirke, at kunstig intelligens bliver anvendt på en sikker og fair måde. Ridderne om det runde EU-bord redder dagen igen.

Men på ægte EU-manér ser det nu ud til, at den fremtid for længst er fortid – altså inden lovgivningen overhovedet er vedtaget og har haft mulighed for at få nogen som helst betydning. Kunstig intelligens udvikler sig nemlig så hurtigt, at EU-tankeren for altid kommer til at sejle retningsløst rundt i det tekniske hav.

Når EU nu ikke kan hjælpe os mod farlige teknologier som kunstig intelligens, kunne man fristes til at blive nervøs. Skynet og robotternes overtag nærmer sig, mens EU skriver notater og referater om sidste sæsons problemer.

Men ingen grund til panik. Vi behøver nemlig slet ikke en EU-lov om kunstig intelligens.

Fantasiløs lovgivning

EU har arbejdet på lovgivningen siden 2018, og det forlyder, at den først vil få effekt om fire-fem år. Der vil altså i bedste fald gå otte år fra idé til virkning. Samtidig udvikler kunstig intelligens sig med en sådan fart, at det, vi i 2018 drømte om at kunne, i dag kun er et knips med fingrene. Måske kan du allerede fornemme udfordringen.

Det har altid været sådan, at lovgivning kom efter teknologi og forandringer i samfundets moralopfattelse. F.eks. blev ligestilling mellem kønnene først lov, da teknologien tillod kvinder på arbejdsmarkedet, og samfundsmoralen ændrede sig. Men med EU som lovgiver er vejen fra idé til lov kun blevet langsommere, alt imens teknologien tager længere og længere skridt.

Derfor kræver lovgivning fantasi og forståelse for fremtiden, hvis den skal løse kommende problemer. Dog nævnes fantasi og EU-regulativ sjældent i samme sætning.

AI er blevet meget mere end forudsigelser om jobparathed

EU-lovgivningen handler om al den AI, der er blevet hverdag, nemlig de områder, hvor den påvirker vores levestandarder, adgang til jobmarked eller forsyningssikkerhed. Det kunne f.eks. være forudsigelser om jobparathed.

Den slags AI har vi hørt om i årevis. Men kunstig intelligens har meget mere at byde på og er i dag også en skabende teknologi. Med nye algoritmer kan vi f.eks. kreere foto-realistiske billeder ud fra en enkelt sætning. Du skal blot skrive “Arnold Schwarzenegger som Lego-figur”; så får du et billede, der ligner en Lego-reklame. Det samme sker lige om lidt med tekster. Forestil dig mængden af industrier, job og hverdage, som vil blive vendt på hovedet.

Problemet på jobcentret bliver ikke de etiske udfordringer, der opstår, når AI forudsiger, hvor svært det er at komme tilbage i job. Problemet bliver derimod arbejdsløse, som på 2 minutter kan skrive 500 personaliserede ansøgninger til ledige stillinger.

Film og video bliver også snart på bestilling. Siri - “Lav en i film i Quentin Tarantino-stil om aliens, der slås med samuraier”. Spændende fremtid, men umulig at lovgive om. Det nye medieforlig, der skal sikre dansk indhold, kan vist også godt pakke sammen.

Kunstig intelligens er som elektricitet

Når nu hverken fantasi eller hastighed passer til den teknologiske udvikling, er det godt, at vi slet ikke behøver et AI-regulativ fra EU. Kunstig intelligens påvirker nemlig utallige områder med nye tekniske muligheder, som vi ikke kan forestille os. Præcis som elektricitet siden 1850’erne har forandret hele vores liv på måder, ingen dengang kunne forudsige. Strøm er basis for computere, vaskemaskiner og lys i stuen. Alligevel har vi aldrig haft brug for en lov om strøm.

Det samme gælder AI. Når en teknologi påvirker så bredt og på så mange måder, kan en enkelt fantasiløs og forældet lovgivning ikke gøre en forskel. De enkelte områder må lovgive hver for sig, før det giver mening.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.