Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Dejligt, at Finans Danmark siger det så klart

Bankerne råder kunderne til at købe deres egne produkter. Det kan jeg sagtens forstå, og det må kunderne gerne huske på. De må også gerne huske på, at der findes andre muligheder.

Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør, Miranova Fondsmæglerselskab

Lad mig sige to ting med det samme: Jeg er for en gangs skyld fuldkommen enig med bankernes branche- og interesseorganisationen Finans Danmark.

Og: Det er faktisk ikke alle problemer her i landet, der kan løses med lovgivning.

Der er opstået ny diskussion om reglerne for investorbeskyttelse, fordi det trods regelstramninger stadig er sådan, at bankerne anbefaler deres kunder at investere i bankens ”egne” fonde.

For et par år siden kom der ellers en lovændring, som begrænser bankernes ret til at få provision af investeringsforeningerne for at sælge deres produkter. Politikerne ønskede sig formentlig et marked, hvor kunderne fik rådgivning uafhængigt af, hvad banken tjente i provision. Men det virker vist ikke helt.

Loven kan ikke vælge for kunden, og loven kan ikke fritage os for at tænke selv.

Rune Wagenitz Sørensen

Skal man lovgive mod det? Nok ikke ifølge Birgitte Søgaard Holm, som er direktør for Investering & Opsparing hos Finans Danmark, der forleden sagde, at ”det er naturligt, at bankerne rådgiver om egne produkter.”

Og det må man jo et eller andet sted sige, at hun har ret i. Ingen forventer vel, at en Nissan-forhandler vil anbefale en kunde i stedet at overveje en Toyota. Går man til Nissan, vil sælgeren prøve at sælge én en Nissan, alt andet ville være ret mærkeligt.

På samme måde med banker og investeringer: Går man til X-Bank, vil sælgeren prøve at overbevise én om at investere i en fond fra bankens eget brand, X-Invest.

Faktisk er det befriende, at Finans Danmark siger tingene så ligeud: Bankerne råder kunderne til at købe deres egne produkter. Det kan jeg sagtens forstå, og det må kunderne gerne huske på. De må også gerne huske på, at der findes andre muligheder.

Eksempelvis kan kunderne i dag vælge en bank:

  • hvor banken modtager provision for salg af investeringsforeninger
  • og der anbefales netop de investeringsforeninger, hvor rådgivningen af foreningen samtidig delegeres til pengeinstituttet selv
  • og der tjenes på at købe og sælge aktier og obligationer og veksle valuta

Der findes også forvaltere og rådgivere, der ikke har ”egne” investeringsforeninger, ikke modtager provisioner og ikke tjener på handel med værdipapirer og veksling af valuta.

Mulighederne findes i Danmark!

Jeg tror ikke, at det gavner kunderne, at vi finder på en masse nye regler i håb om at tvinge virksomheder til at udbyde specifikke produkter og ydelser. Det delvise provisionsforbud har efter min bedste overbevisning ikke gjort kundernes afkast større, og det tror jeg heller ikke, at et totalt provisionsforbud vil gøre.

Nok er der stadig ting, man kunne gøre for at skabe større gennemsigtighed på investeringsmarkedet, men selv den største gennemsigtighed hjælper ikke noget, hvis kunderne på markedet ikke udnytter gennemsigtigheden til at se sig for.

Loven kan ikke vælge for kunden, og loven kan ikke fritage os for at tænke selv.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.