Tre greb: Sådan sikrer vi verdens bedste arbejdsmarked
Beskæftigelsen sætter lige nu nye rekorder hver måned, og flere fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i job. Men arbejdsmarkedet kan mere endnu, hvis vi styrker den danske arbejdsmarkedsmodel og løfter uddannelsesniveauet.
Danmark er netop blevet kåret som landet med verdens bedste konkurrenceevne af det schweiziske Institute for Management Developments. Danmark er over årene kravlet op ad listen, men hvis vi vil holde fast i vores førerposition, skal vi forstærke områder som omstillingsparathed, sammenhængskraft og kompetencer, som er kommet under pres.
For det første skal flexicurity-modellen tilbage i balance. Modellen indebærer, at de ansatte kan blive opsagt med kort varsel, og arbejdsgiverne ikke skal betale store fratrædelsesgodtgørelser. Det er en stor fordel for virksomhederne, når ordrebogen bliver tyndere, så medarbejderstab og lønudgifter hurtigt kan tilpasses.
Desværre har politikerne i en lang årrække gjort hullerne i sikkerhedsnettet større. Det bringer fleksibiliteten i fare. Som en direkte konsekvens af forringelserne af dagpengene i 2010 kom der fratrædelsesgodtgørelser ind i overenskomsterne på industriens område. Det har svækket fleksibiliteten.
Folketinget har vedtaget en forhøjelse af dagpengene i de første tre måneder for de ledige, der har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en klar forbedring, men dagpengesatsen følger fortsat ikke med lønudviklingen, og dermed udhules dagpengenes værdi stadigvæk.
For det andet skal vi sikre, at flere unge får en uddannelse. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver tredje af de 25-årige uden uddannelse har en relativt stærk baggrund. Dem kan vi løfte bedre, end vi gør i dag, ved at styrke FGU (den forberedende grunduddannelse), som mangler stabil finansiering, og VUC, som også har vist sig at være en god trædesten for de unge.
Samtidig er der brug for investeringer – ikke mindst på de erhvervsfaglige uddannelser. De studerende arbejder ofte med utidssvarende maskiner og nedslidt værktøj, ligesom deres lærere ofte mangler kompetencer.
Endelig skal de unge i folkeskolen have et bedre indblik i, hvad det vil sige at arbejde som faglært. Derfor skal undervisningen være meget mere orienteret mod det praktiske, og de unge skal have svar på, hvad man bruger den her viden til ude i virkeligheden. Desuden skal erhvervspraktik tilbage på skoleskemaet.
Der er mange måder at løfte beskæftigelsen på, men hvis målsætningen ikke bare er at få flere i arbejde, men også at fremtidssikre vores arbejdsmarkedsmodel på de områder, hvor vi historisk har vist os stærke - omstillingsparathed, sammenhængskraft og kompetencer – er det nødvendigt at styrke sikkerhedsnettet og løfte uddannelsesniveauet hos de unge.