Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Når aktierne svinger mod rødt: Ro på, tiden er din ven

Akkurat som man skal passe på med at lade sig rive med, når aktiekurserne buldrer op, gælder det om at bevare ro og overblik, når de dårlige nyheder står i kø. Det er vigtigt at undgå at handle overilet.  

Søren Risager Rasmussen, adm. direktør i Skagen Fondene

Det er let nok at sige, at man skal have is i maven, når det ene aktiedyk afløser det andet. Ekstra svært er det, når man de seneste år har fået en oplevelse af, at det kun gik én vej – som var positiv – på aktiemarkederne. Den seneste tid har bestemt været en ubehagelig påmindelse om, at det ikke er risikofrit at investere efter høje afkast.

Men akkurat som man skal passe på med at lade sig rive med, når aktiekurserne buldrer op, gælder det om at bevare ro og overblik, når de dårlige nyheder står i kø. Det er vigtigt at undgå at handle overilet.

De finansielle markeder bevæger sig både op og ned. Det er nu engang markedets dynamik. Når markedet falder, så husk, at tiden er din ven. Kriser går over. Det ser grimt ud nu, men en dag vil det lysne igen.

Den grundlæggende struktur fungerer. Det har vi set igen og igen – siden Cubakrise, oliekriser, finanschok, senest nedlukninger i forbindelse med pandemi – har markederne kunnet rejse sig igen.

I disse dage mindes mange kriseårene 2008-2009 – dengang tog det 4 år og 8 måneder fra det laveste aktiepunkt (marts 2009) til værdien atter var oppe på den ’gamle top’ (oktober 2007). Indrømmet, det er længe at vente, og der er naturligvis ingen garanti for, om et genopsving kommer på få år denne gang. Min pointe er derfor først og fremmest den, at kriser går over igen. Aktiemarkederne har altid genvundet det tabte og mere til. Ja, i forhold til niveauet under finanskrisen er aktieværdien i dag næsten firedoblet på trods af mange aktiebump undervejs.

Derfor mit råd om at tænke langsigtet. ’Køb og behold’ er en vigtig strategi – og det lønner sig at se nærmere på selskaber med sunde forretningsmodeller samt sørge for en god risikospredning. Erfaringerne fra tidligere aktiekursfald viser nemlig, at det afkastmæssigt er rigtig dyrt at gå glip af kursstigningerne, når de kommer. Hvornår og på hvilke dage det konkret sker, er det i sagens natur umuligt at spore sig præcist ind på forlods. Men det er selvsagt dobbelt ærgerligt at tage det sure uden at få det søde med.

Derfor – er du allerede investor, så anbefaler vi at slå koldt vand i blodet på kort sigt. Men overvej gerne, om situationen – i forhold til dit tidsperspektiv – giver anledning til at rebalancere, og tag i det hele taget udgangspunkt i, hvordan din investeringsstrategi og risikospredning matcher dine langsigtede ønsker.

Er du ikke inde på markedet i dag, eller har du midler, der skal ind i aktiemarkedet, giver de aktuelle kursfald nye købsmuligheder. Bunden er måske ikke nået, men der er tilbud på aktier nu i forhold til for få måneder siden. Men inden man træffer sådan et investeringsvalg, er det en god idé at gå nøgternt til værks ud fra nogle grundregler, nemlig at man altid sørger for at spare op, så der er penge nok på bankkontoen til uforudsete udgifter. Invester ikke i aktiemarkedet for lånte penge. Sørg for en god, bred risikospredning. Og læg en langsigtet plan – og vær tro mod den – og få om muligt hjælp til at holde den.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.