Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Kan regeringens aftale om klimaskat redde Aalborg Portland?

Cementpriserne skal tredobles for at finansiere en investering på 4 mia. kr. og efterfølgende transport-, lagrings- og driftsomkostninger på op imod 1 mia. kr. årligt.

Aalborg Portland i Aalborg. Foto: Niels Christensen/Politiken/Ritzau Scanpix

Regeringens aftale om CO2-afgiften vil gerne redde Aalborg Portland og andre udledningstunge virksomheder. Men det er svært, for hvis afgiftsniveauet er for lavt, vil det kunne svare sig for Aalborg Portland blot at betale afgiften fremfor at investere i et dyrt anlæg til CO2-fangst. Det forudsætter dog, at selskabet kan sætte en langt højere pris for deres cement – ellers er der ikke penge til afgiften.

Aalborg Portland vil nok kun kunne levere, hvis de kan se en fornuftig forretning i at investere i et CO2-fangstanlæg, men det er fortsat usikkert. I den politiske aftale afsættes der i alt 3 mia. kr. indtil 2030 til CO2-fangst, men ifølge Aalborg Portland selv koster selve fangstanlægget omkring 4 mia. kr. Hertil kommer udgifter til transport og lagring. Groft sagt dækker de 3 mia. kr. dårligt nok omkostninger til transport og lagring, og slet ikke etableringen af selve fangstanlægget.

Aalborg Portland i Danmark havde en omsætning på 2,1 mia. kr. i 2021 og et årsresultat på 345 mio. kr. Det gør det svært at gennemføre en investering på 4 mia. kr. og efterfølgende transport-, lagrings- og driftsomkostninger på op imod 1 mia. kr. årligt. Det kræver i hvert fald, at man kan hæve prisen på cement til mere end det tredobbelte.

Usikkerheden bliver ikke mindre af, at aftalen medfører usikkerhed om den samlede udgift, virksomhederne skal betale i 2030, fordi afgiften ikke sænkes ved en høj pris i EU’s kvotesystem. Regeringen forventer en kvotepris i 2030 på 750 kr., hvilket danner en bund under afgiften. Skulle bunden gå ud af EU’s kvotesystem, vil det danske afgiftsniveau derfor stikke af fra resten af EU, så vi stadig kan nå den ønskede 70% CO2-reduktion. Men så vil produktionen flytte ud af landet, så lad os ikke håbe, det sker.

Markedet forventer imidlertid en pris på en CO2-kvote i 2028 (futures-markedet kan ikke se længere frem) på hele 850 kr. Men virksomhederne vil ikke blive tilgodeset af en højere kvotepris, så følger vi markedets forventninger, bliver udgiften på 975 kr. pr. ton CO2 i 2030 – og ikke de 875 kr., som der står i aftaleteksten.

EU har desuden lagt op til at udfase gratiskvoterne frem mod 2032, som Aalborg Portland hidtil er blevet tildelt. Det kræver dog, at alle EU-landene bliver enige om den såkaldte Carbon Border Adjustment Mechanism (en slags klimatold). Det vil realøkonomisk få en langt større betydning end CO2-afgiften.

I 2020 betalte Aalborg Portland kun en kvoteudgift på ca. 100 mio. kr., fordi virksomhederne hidtil har fået gratiskvoter og fordi gennemsnitskvoteprisen i 2020 var på ca. 190 kr. Med markedets forventning til kvoteprisen på 850 kr. vil denne regning stige til 465 mio. kr. med samme udledning og gratiskvoter.

Uden gratiskvoter vil Aalborg Portland komme til at betale over 2,5 mia. kr. om året i kvoter og afgifter, hvis ikke de gør noget for at reducere deres udledninger. Det er i det lys, selskabets nylige udmelding om at reducere udledningerne med 1,6 mio. ton CO2 skal ses. Det kan ganske enkelt blive for dyrt at lade være. Men med en årlig indtjening på 345 mio. kr. er det lige nu svært at se, hvordan investeringen og driften skal blive rentabel.

Uden reduktionerne fra Aalborg Portland vil målet om en 70 pct. CO2-reduktion falde fra hinanden. Derfor bør man undersøge nærmere, hvad der egentlig skal til for at Aalborg Portland vil gennemføre en investering i et CO2-fangstanlæg og i en rørledning, der kan sikre brug af biogas fremfor olie og kul til opvarmning af den kalk, der indgår i cementen, hvilket er et krav for at nå de 1,6 mio. tons CO2.

Her kunne staten passende sørge for, at alt den cement, der skal bruges i dens egne bygge- og anlægsprojekter, er grøn, for i sidste ende giver klimapolitikken kun mening, hvis kunderne betaler for den grønne omstilling, fremfor at det sker via dyre subsidier. Resten af os skal nok følge med, hvis blot staten går forrest.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.