Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Efter sommerferien skal du drikke endnu mere kaffe med din investeringsrådgiver

Der har været masser at tale med sin investeringsrådgiver om i den seneste tid, men fra august skrues der endnu mere op.

Lone Kjærgaard

Udover at dele tanker om udsving, afkast, tab, kort- eller langsigtet skal du efter sommerferien også til at tale om bæredygtighed i relation til dine investeringer med din rådgiver. Det skyldes ny EU-lovgivning, som kræver at rådgivere spørger kunderne om deres holdning til bæredygtighed, og hvor meget det skal fylde i porteføljen.

Hvis du tror, at investeringer og bæredygtighed er enkelt og lige til, kan du godt tro om igen. Området er fyldt med dilemmaer og på ingen måde sort/hvidt. Men ved at slå koldt vand i blodet og fastholde et holistisk syn på tingene, kan du undgå de primære fodfejl.

Bæredygtigt tunnelsyn kan have utilsigtede konsekvenser

Lad os tage udgangspunkt i en dansk bæredygtighedsfavorit: Vestas. Selskabet har en forretningsmodel, der bidrager til at nå målsætningerne om CO2-reduktion, men en vindmølle er lavet af bl.a. stål og fiberglas. Materialer som skal udvindes, transporteres og smeltes sammen til komponenter. Råvarerne kommer fra mineselskabet, komponenterne sammensættes af vindmølleproducenten, transporteres af et transportfirma og installeres af en entreprenør. En entreprenør fører ledninger (af kopper, som også skal mines), hvorefter strømmen føres til vores huse.

Ovenstående er en forsimplet værdikæde for en vindmølle. Hvis man som investor sælger en portefølje af aktier i FLSmidth, Maersk, Per Aarsleff og Ørsted som hhv. leverer udstyr til mineindustrien, transporterer vindmøller, installerer dem og opererer dem - og i stedet køber Vestas – vil ens bæredygtighedsscore blive forbedret fra en ESG-score på 59 (100 er max og de 59 er gennemsnittet af de fire virksomheder) til 75.

På papiret har man handlet bæredygtigt. Men er det også i en bredere forstand bæredygtigt? For hvis alle investorer gør det samme, vil værdikæden mangle vigtig finansiering og uden finansiering til alle dele i kæden, går kæden i stykker. Så til trods for, at din egen bæredygtighedsscore bliver bedre, kan man næppe kalde det bæredygtigt i en holistisk forstand.

Vi skal derfor tænke os rigtig godt om, før vi hovedløst sælger aktier i virksomheder for at købe aktier i andre selskaber, som umiddelbart fremtræder mere bæredygtige. Det ville være rart, hvis vi bare kunne læne os op af ESG-tal og lade en computer udvælge bæredygtighed for os. Den dag kommer nok, men vi er der ikke endnu.

Der er tydeligvis stadig mange dilemmaer og faldgruber, når det kommer til bæredygtighed og investeringer.

Lone Kjærgaard

Tag f.eks. olieproducenten Shell, der på papiret kan se endnu mere bæredygtig ud (score på 93) end Vestas (75). Forklaringen på dette umiddelbare nonsens er, at rating er isoleret til den enkelte industri – og ikke sammenligner virksomheder på tværs af industrier. Tal kan derfor – endnu – ikke stå alene. I min optik er det på nuværende stadie helt afgørende, at man aktivt forholder sig til virksomhedens forretningsmodel og bæredygtighedsagenda og danner sig et holistisk billede.

Den farverige CEO fra Tesla, Elon Musk, skrev på Twitter, at bæredygtighedsscorer p.t. ikke giver nogen mening. Hans egen Tesla-virksomhed har en lavere score (63) end eksempelvis Ford (81). Man behøver ikke være enig med Elon Musk i alt, men han har en pointe i, at det er vigtigt med en nuanceret holdning til bæredygtighedsområdet.

Gå aldrig på kompromis med din risiko

Der er tydeligvis stadig mange dilemmaer og faldgruber, når det kommer til bæredygtighed og investeringer. Investorer kan være med til at gøre en enorm forskel for verdens retning. Men mangel på data og den tidlige fase af udviklingen gør, at det fortsat bør være din risikovillighed og længden af din tidshorisont, din investeringsrådgiver skal lægge hovedvægt på. Det er er heldigvis også holdningen i den nye EU-lovgivning.

Du kan derfor tage det helt roligt, når snakken med rådgiveren næste gang falder på bæredygtighed. Husk på, at der ikke nødvendigvis er noget galt med at fastholde sin nuværende portefølje. Mind dig selv om vigtigheden af at se holistisk på tingene, ikke at sælge panisk ud på enkelthistorier fra dagspressen, og træk så vejret en ekstra gang og afvent, at vi i den finansielle industri og i selskaberne bedre lærer at forstå, opgøre, vise og tale om bæredygtighed.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.