Grøn skattereform er et skridt i den rigtige retning
Et bredt flertal har indgået en aftale om en grøn skattereform, der skal bringe Danmark tættere på at indfri 70 procent-målsætningen i 2030. Selvom der er enkelte tidsler i den samlede buket, er der mange gode takter, der flytter os mod målet, og som giver virksomhederne klarhed over væsentlige vilkår i de kommende år.
Der er mange store problemer i verden i dag. Klimaet er ét af dem. I Danmark har vi besluttet at gå forrest med den grønne omstilling. Ambitionen er at være forbillede for resten af verden og vise, hvordan CO2-udledninger kan mindskes uden lækage og uden, at det gør alt for ondt på økonomi, beskæftigelse, konkurrencekraft og den sociale balance.
Det seneste skud i bøssen er den netop aftalte grønne skattereform, der gennem afgifter skal nedbringe industriens udledninger af klimagasser med 4,3 mio. ton i 2030.
De fleste er enige om, at CO2-reduktioner gennem indførelse af en ensartet afgift på udledninger er samfundsøkonomisk effektivt. Det synspunkt deler IDA. Derfor er det glædeligt, at der nu lægges op til, at en række af de områder, der i dag ikke er afgiftsbelagt, bliver det frem mod 2030, hvor prisen vil være 750 kr./ton.
Omvendt vil nogle undre sig over, at der gives rabatter til virksomheder inden for mineralogiske processer. Det mener jeg også er en streg i regningen, men her skal man se tilbage til ekspertgruppens rapport i foråret, da rabatten blev foreslået af hensyn til tekniske reduktioner frem for mere strukturelle, der medfører lækage og tab af produktion.
De fleste tiltag i skattereformen træder i kraft i 2025. Jeg havde gerne helst set, at man havde fremrykket implementeringen, fordi jo hurtigere virksomhederne går i gang med at reducere, jo bedre er det for klimaet. Omvendt giver den lidt langsommere indfasning virksomhederne tid, så de bedre kan nå at omstille og forberede sig på en fremtid, hvor målet er klimaneutralitet. Jeg er glad for at se, at aftalen har indlagte statuspunkter, hvor vi kan sikre os, at afgiften leverer den CO2-reduktion, der er målet.
CCS er også med i aftalen. Det kan altid diskuteres, hvor meget støtte, der skal gives til udviklingen af nye teknologier, men når det forudsættes, at 1,8 mio. ton formindsket udledning skal opnås gennem CCS, kommer man ikke uden om støtte. Det er en væsentlig forudsætning i reformen, at støtten udmøntes som en konkurrencebaseret pulje, hvor de billigste reduktioner støttes, og ikke mindst er det væsentligt, at der lægges et loft over støtten pr. reduceret ton CO2.
En væsentlig pointe i forhold til skattereformen er, at den er aftalt af et bredt flertal i Folketinget. Det understreger den brede opbakning til 70 procent-målsætningen og betyder, at virksomheder og andre økonomiske aktører nu kender spillepladen. Det giver de bedste muligheder for at træffe gode beslutninger.
Hos IDA havde vi gerne set en helt ensartet afgift på CO2-udledninger, altså en afgift uden rabatter til udvalgte brancher, og vi havde gerne set en hurtigere indfasning. Men aftaler, der er så store som denne, indebærer altid kompromisser, og det endelige resultat er i høj grad et skridt i den rigtige retning.