Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Vi er på vej ned i et mørkt hul. Vil du med op af det?

Nyd hellere ferien. Krisen venter. 

Anders Heide Mortensen

Du ved sikkert, hvad en krise er fra medierne. Nu vil jeg fortælle dig, hvad en krise virkelig er.

En krise er rugbrød så dårligt, at det smuldrer, når man skærer det i skiver. For at starte et sted. Du tænker måske, at sådan et rugbrød kommer aldrig ind i dit køkken. Lad os se.

En krise får folk til at gå på kompromis med standarder, så de ikke kan kende dig selv. Princip efter princip bliver ofret. Familier med to biler og hus og sommerhus kan udmærket få dårligt rugbrød, pålægsmix og fabrikspressede kødrester paneret i fedt og rasp ind i deres køleskabe. Tro mig. Sådan er en virkelig økonomisk krise.

Vi er på vej ind i en økonomisk krise. En bekendt med stor økonomisk indsigt – han lever af den – og sikker dømmekraft – fortalte mig for et par uger siden, at han forventede, at hans formue vil skrumpe med 30 procent hen over de næste år. Herskabslejligheden vil tumle nedad i værdi, pensionsdepotet vil tumle nedad, feriehuset kan ende med en prislap, der er en joke.

Han og hans familie slipper på grund af hans realisme måske for at købe den slags elendige rugbrød, som supermarkederne pludselig kan sælge i store mængder i 1970’erne. Af én grund: Det er billigt.

Da krisen har omsluttet Danmark i 1970’erne, indser pæne, fornuftige middelklassehusholdninger, at vejen til økonomisk overlevelse er at skrue ned for forbruget hinsides enhver grænse. Ja – jeg har været der. Set store villaer lukke halvdelen af huset ned for at spare på varmen. Oplevet nydelige biler stå i nydelige carporte uden nummerplader, fordi en reparation afventer bedre tider. Set toiletpapir i køkkenrulleholdere for at spare et par kroner.

Sådan var krisen i 1970’erne. Set i øjenhøjde. På makroniveau ser en krise naturligvis anderledes ud. På bare to måneder er vi i 2022, på overskiftsniveau, gået fra at ”se tegn på en recession” til at se ind i én som et uundgåeligt faktum. Den gode nyhed i det tiltagende mørke er, at beskæftigelsen er rekordhøj. Fortsat.

Men så er der jokerne. Hvad gør forbrugerne, når de rammer muren? Når krisens realitet ikke længere kan sløres ved at købe kylling i stedet for oksekød, og opsparing og feriepenge ikke længere kan lukke hullet i budgettet op til fordoblingen af benzinprisen og flerdoblingen af naturgasprisen? Detailhandelen kan se forbrugerne rykke hårdt i de håndtag, de kan finde, for at standse blødningen fra prishoppene. Men på et tidspunkt er der er ikke flere håndtag. Der er muren.

Vi er med en vis sandsynlighed på vej ned i et mørkt hul. Vi taler ikke om arbejdsløshed og parcelhussletter med flokke af til-salg skilte, før det er en realitet, sådan er vi, men det mørke hul er altså til at få øje på.

Du kan ”spænde livremmen ind” og købe elendigt rugbrød, til du bliver blå i hovedet, men du er oppe mod kræfter, man ikke slår alene. 

Anders Heide Mortensen

På den led forholder vi os til voldsomme konjunkturnedgange som til cancer: Dem, der bliver ramt, har nok selv været ude om det. Godt nok kan kun hvert tredje cancertilfælde henføres til livsstil, det er den videnskabelige statistik, men vi er i stilhed blevet enige om, at cancer er folks egen skyld. De kunne bare have passet på. Så kan de sidde i venteværelset på Onkologisk Ambulatorium og skamme sig.

Vi er med en vis sandsynlighed på vej ned i et mørkt, økonomisk hul. Derfor tillader jeg mig at spørge dig i god tid: Vil du med op af det?

Første skridt op af hullet er at erkende, at man går derned sammen og er dernede sammen - ikke hver for sig. Eller sagt på en anden måde: Du kan ”spænde livremmen ind” og købe elendigt rugbrød, til du bliver blå i hovedet, men du er oppe mod kræfter, man ikke slår alene.

Hvis man de seneste år har gået og frydet dig over, at man ejer en villa, der er steget fra fem til ti mio. kroner, og en ugaranteret pension, der steget til en fantasilion, ejer du nu det samme som andre nede i hullet: Enten mindre. Eller meget mindre.

Du kommer også op ad hullet ved at tage en snak med din sunde fornuft. Det virker ved første blik så fornuftigt i modgangstider at skære ned og lægge noget ekstra til side. Men forestil dig, hvad der sker i en landsby, hvor alle opfører sig fornuftigt og spænder livremmen ind. Først går den lokale Brugs konkurs i slow motion på grund af faldende omsætning. Så falder ejendomspriserne, fordi ingen vil tage penge op ad lommen.

De seneste år har været ren tegneserie-økonomi. Negative renter og enorme værdistigninger på ejerboliger i Hovedstadsområdet. Nu er dén fest forbi. Er det krise? Overhovedet ikke. Det er tilbagevenden til en normalitet, som mange aldrig har oplevet. Krisen kommer, når konkurserne kommer, og fyringerne kommer. Nogen vil ikke komme op af det sorte hul med de to biler og parcelhuset intakt. Men de kan godt komme op af hullet med værdigheden intakt. Med en vis sandsynlighed kunne de ikke bare have passet på.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.