Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Økonomisk selvværd trumfer unyttig selvtillid

Ungdommen savner forståelse for basal økonomisk tænkning, og det hænger tæt sammen med at hvile i sit selvværd frem for at dyrke en kalorielet omgang selvtillid. Der er brug for langt mere økonomisk dannelse.  

Kasper Holst Hansen

Dengang jeg læste økonomi, var det utænkeligt med en rente under 0 pct., og man talte om en likviditetsfælde; en tilstand, hvor et lands pengepolitik blev sat ud af spil. Uanset om man forstår teorien eller ej, bør alle voksne mennesker kunne orientere sig naturligt i rentens påvirkning på den daglige økonomi.

Alle bør være tilstrækkeligt økonomisk dannede til at forstå, hvor renten kommer fra, og hvordan den i øvrigt kan bekæmpe inflation. Det er alle bare ikke, desværre heller ikke unge, som er udsatte, og som derfor har hårdt brug for at være økonomisk dannede.

Samfundet er befolket af mange økonomiske analfabeter. Det kommer bag på folk, at priserne kan stige, og at renten i tillæg kan stige voldsomt. Hvorfor havde ingen sagt noget?

Som iværksætter ved jeg, at jeg må være god til at forudse de makroøkonomiske forhold for at kunne navigere et selskab i vækst. Og jeg må acceptere, at rammebetingelserne kan ændre sig hurtigt og ganske ugunstigt. Sker det, må jeg handle modigt, klogt og konsekvent.

Evnen til at forstå, acceptere og tilpasse sig er bydende nødvendig.

Kasper Holst Hansen

Valget mellem at være paralyseret og slutte mig til uretfærdighedens idiotiske kor eller stå op for mit selskab og virke er ikke svært. Min automatreaktion er at blive stående. Failure is not an option.

Hvad kan unge og andre så lære af min iværksætteri-sniksnak? En masse, vil jeg påstå! For alle har en privatøkonomi, der på lange stræk er lige så udsat som en iværksætters. Måske stiger renten, og boliglånet bliver dyrere. Måske bliver man opsagt og må finde et job til en lavere hyre. Der kan ske meget i en individuel økonomi på kort tid. Evnen til at forstå, acceptere og tilpasse sig er bydende nødvendig.

I min optik kan man godt tillære sig sunde økonomiske tilgange i en sen alder. Men den essentielle opgave er og bliver, at vi i langt højere grad oplyser og inspirerer ungdommen til at dygtiggøre sig i basal økonomisk tænkning. Børn skal blive bedre til matematik, så de gennem viden og færdigheder kunne opnå en høj grad af frihed i deres tilværelse. For økonomi er og bliver en talvidenskab. Talforståelse skaber simpelthen frihed.

Det er tydeligt for mig, at de unge mennesker i vort land savner møder med mennesker, der har mødt modstand på livets landevej og overvundet den. De savner mere praksis og mindre teori, selvom teori for mange mennesker kan noget helt særligt.

De savner fortællinger fra selvværdets perspektiv. For der er meget opblæst selvtillid derude. Og det forveksles alt for ofte med selvværd.

For nylig var jeg til et selskab, hvor én af gæsterne spurgte til mit daglige virke. Da jeg fortalte om mit liv som iværksætter, udbrød vedkommende: ”Er du ikke bange for at blive syg af det?”

Det er i øvrigt en bemærkning, jeg får ofte. Hvorfor jeg ikke passer på mig selv? Det gør jeg nu, blandt andet i kraft af økonomisk dannelse.

Jeg er ikke bange for at dø af iværksætteriet, og jeg tør godt sige det højt. Jeg er villig til at gå de meter, der skal til, for jeg vil gøre en forskel for mine medmennesker gennem mit professionelle virke. Hver dag driver jeg den bold fremad, og selvom jeg elsker min familie, er jeg opstemt - og ja, besat af mit virke. For jeg holder af mig selv, som den jeg er.

For mig er det forskellen på selvværd og selvtillid. Og den fortælling vil jeg tage med mig under armen, ud til møder med ungdommen de næste seks måneder. Så længde unge investerer deres tid i mødet med mig, så får de mig råt for usødet.

Som iværksætter er jeg vant til at skabe det produkt, jeg savner på andres vegne. Så jeg glæder mig vel vidende, at det nok også giver mig en smule selvtillid som biprodukt undervejs. Det ene udelukker heldigvis ikke det andet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.