Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Mod. Idéer. Kampkraft. Pensionskassedirektører har det hele. Efter karrieren

Vores pensionssystem er som en kasettebåndspiller i en Opel Kadett. Nu har to forhenværende pensionsdirektører sat ord på problemerne.

”Pension er bare usexet”. Punktum.

Sagt af direktøren for Industriens Pension, Laila Mortensen, i et interview.

Nu har to andre fremtrædende og anerkendte pensionskassedirektører sagt noget skarpt om pension. Nemlig – kogt ind til en suppeterning - at vores pensionssystem er skruet sammen til et liv, der ikke længere findes. Et liv, der gik lige ud, fra man satte sig ved søjleboremaskinen eller skrivebordet, til man mange år senere rejste sig for sidste gang.

Vores pensionssystem er en kasettebåndafspiller i en Opel Kadett, og nu har to fagligt respekterede pensionskassedirektører sat hver deres ord på problemets kerne: Systemet passer ikke til danskernes liv anno 2022.

Det er tankevækkende på kanten til tragisk, at idérigdom og mod til at tænke nyt på pensionsområdet skal komme fra forhenværende direktører på pensionsområdet.

Vi lever ikke længere lige ud. Vi bruger mange penge på at etablere os, men vi bruger også mange penge på at blive skilt. Vi oplever fyringer. Midt i livet må vi måske uddanne os til noget nyt. Vi vil have pauser i livet til at opleve mere end et skrivebord og en søjleboremaskine med seks ugers indlagt ferie. Vi vil måske ikke arbejde til den lovfastsatte pensionsalder. Overhovedet ikke.

Men arbejdsmarkedspensionssystemet spiller stadig ”Black or white” med Michael Jackson. Indrettet til et liv, der går lige ud. Med samme månedlige vip af samme procentdel af ens løn ned i en pengetank, som pensionskassen har nøglen til, bestemmer over og åbner på en forud fastsat fødselsdag.

Det tragiske ligger i, at pensionsbranchens eksisterende magtforvaltere naturligvis kender de problemer, som de to tidligere magtforvaltere peger på.

Den seneste pensionskassedirektør, der har kaldt på en opdatering af pensionssystemet, hedder Helen Kobæk.

Helen Kobæk foreslår en lille revolution: At danskerne sparer op til at kunne holde pauser i arbejdslivet – til at kunne uddanne sig, være sammen med familien eller rejse. Til gengæld skal man spare mere op og vente længere med at kunne leve helt arbejdsfrit. Et andet forslag fra Helen Kobæk er at erstatte folkepensionen med en konto på en million kroner til hver borger. Ja – det forslag ER så dyrt, at det er urealistisk.

For Helen Kobæk er pointen med en opdatering, at unge for at bakke op om et system skal kunne se, at det passer til deres liv. Ud fra samme tanke foreslog en anden pensionsdirektør, Henrik Ramlau-Hansen, for nylig, en opdatering af pensionssystemet, så unge betaler en mindre del af deres løn ind til pension, mens de er i den dyre fase af livet med familieetablering og boligkøb, og mere, når de senere i livet har større indtægter og færre udgifter. Måden at spare op på skal altså ændres, så den passer til et liv, der ikke går lige ud.

Kampen for systembevarelse er tilsyneladende så indædt, at man ikke kan anerkende, at arbejdsmarkedspensionerne blev skruet sammen til et liv, der gik lige ud. Som for en generation siden.

Helen Kobæk og Henrik Ramlau-Hansen har imidlertid mere til fælles, end at de er fremtrædende og anerkendte og siger noget skarpt om det eksisterende pensionssystem. De har det fælles, at de er forhenværende. Helen Kobæk er forhenværende direktør for pensionsselskabet PenSam – Henrik Ramlau-Hansen er forhenværende direktør for pensionsselskabet Danica. De er – undskyld mit franske, Helen og Henrik – temmelig meget ude af gamet.

Det er tankevækkende på kanten til tragisk, at idérigdom og mod til at tænke nyt på pensionsområdet skal komme fra forhenværende direktører på pensionsområdet. De argumenterer for opgør med dogmer, der har været gældende siden arbejdsmarkedspensionernes etablering for 30 år siden. Dogmer, som Helen Kobæk og Henrik Ramlau-Hansen selv forvaltede pensioner for trecifrede milliardbeløb efter, indtil de forlod deres respektive selskaber.

Det tragiske ligger i, at pensionsbranchens eksisterende magtforvaltere naturligvis kender de problemer, som de to tidligere magtforvaltere peger på. Naturligvis.

Men kampen for systembevarelse er tilsyneladende så indædt, at man ikke kan anerkende, at arbejdsmarkedspensionerne blev skruet sammen til et liv, der gik lige ud. Som for en generation siden. Da lønmodtagere troligt blev ved søjleboremaskinen eller skrivebordet arbejdslivet ud, for sådan havde deres forældre levet, og andre tilværelser var tæt på utænkelige.

Tænk hvad de nuværende direktører for landets pensionsvirksomheder kunne bidrage med af idéer og udviklingspotentiale, hvis de havde Helen Kobæks og Henrik Ramlau-Hansens mod. Det er næsten ikke til at vente på, at de går på pension og kan tale frit.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.