Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Vil ECB’s kursskifte i juli give bagslag, når nedturen for alvor rammer?

ECB afviklede i juli de negative renter i eurozonen og afveg dermed fra sin hidtidige køreplan. At centralbanken har sat alle sejl til for at bekæmpe inflationen, giver god mening, men den uklare kommunikation kan komme til at koste på et senere tidspunkt, hvis der reelt er slået skår i troværdigheden.

Frederik Romedahl, seniorstrateg i Nykredit

Tiden med minusrenter i eurozonen er slut. Det står klart, efter at den europæiske centralbank (ECB) på sit møde tidligere på måneden forhøjede sin styringsrente med 0,5 procentpoint til 0%.

Jeg og flere andre økonomer måbede en anelse over beslutningen, da centralbanken helt op til mødet (uvant klart) havde signaleret sin intention om at hæve renten med det halve (0,25 procentpoint).

Men beskeden fra ECB-præsident Lagarde på pressemødet var klar: For ECB opvejer kampen mod den højeste inflation i 40 år lige nu de fleste hensyn, og man ser det derfor i den nuværende situation som nødvendigt at have fuld fleksibilitet i sin ageren.

Hvad nu hvis vi inden længe befinder os i en alvorlig økonomisk nedtur, hvor centralbanken igen får behov for at sende troværdige løfter

Frederik Romedahl, seniorstrateg i Nykredit

Særligt de tiltagende langsigtede inflationsforventninger i europæisk økonomi blev på mødet i juli brugt som argument for at hæve renten i et hastigere tempo.

Højere inflationsforventninger slår typisk igennem på inflationen via arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne i forventning om højere fremtidig inflation kræver et lønhop som kompensation.

Den type inflation har vi indtil videre kun set i begrænset omfang i eurozonen, men ECB ser nu tegn på et skifte. Forud for de store tyske overenskomstforhandlinger i efteråret har fx fagforeningen IG Metall nu fremlagt krav om en lønstigning på hele 8% over det næste år til sine 4 mio. medlemmer.

Lykkes det generelt at gennemtrumfe lønkrav bare i nærheden af den størrelsesorden, vil det fodre inflationen yderligere og medvirke til at fastholde den på et højt niveau i længere tid.

Bekymringen i ECB er, at man ikke får reageret på den risiko, før den reelt udspiller sig. Men den rette dosering af pengepolitikken er i den nuværende situation ikke en enkel afvejning.

De bedste europæiske vækstindikatorer peger på økonomisk stagnation i juli, og trods Ruslands beslutning om at genåbne den afgørende gasledning Nord Stream I (på begrænset kapacitet) lurer fortsat risikoen for en energikrise til vinter.

ECB’s renteforhøjelser risikerer i den situation at ramme økonomien midt i en nedtur – og forstærke den.

Om ECB’s troværdighed har lidt skade af kursskiftet i juli, står hen i det uvisse for nu. Men risikoen er der

Frederik Romedahl, seniorstrateg i Nykredit

Scenariet bringer for mig mindelser tilbage til sidste gang, ECB hævede renten i 2011, hvor den europæiske gældskrise inden for samme år tvang centralbanken til at sænke renterne på ny. I tillæg til risikoen for, at timingen også denne gang er skæv, kommer, at den strammere pengepolitik allerede nu synes at ramme uforholdsmæssigt hårdt i de mest udsatte dele af regionen.

Hvor de tyske 10-årige renter er steget godt 1 procentpoint siden nytår, så har stigningen i de italienske pendanter næsten været det dobbelte. Den asymmetriske rentebevægelse bekymrer ECB, da en for stor forskel i finansieringsvilkår på tværs af eurozonen gør det vanskeligt at ramme den rette balance for pengepolitikken. Hvad der i ét land virker neutralt på væksten, kan i et andet svække den uhensigtsmæssigt.

For at afværge risikoen for, hvad ECB selv definerer som ”alvorlig finansiel fragmentering”, annoncerede man på juli-mødet det såkaldte ”Transmission Protection Instrument” (TPI) i tilgift til renteforhøjelsen.

TPI er i praksis et finansielt opkøbsprogram, der er målrettet obligationer i lande præget af alvorlig finansiel stress. Annonceringen kom belejligt for Italien, hvor regeringens kollaps og den store usikkerhed om landets økonomiske kurs herfra har vakt uro i rentemarkederne.

Selv om ECB næppe vil bruge TPI til at modarbejde effekterne af en politisk krise i Italien, bidrog etableringen af et slagkraftigt kriseprogram alligevel til at dulme den finansielle uro. På den måde gav ECB med TPI sig selv friere hænder, selvom der reelt ikke er købt en eneste obligation i programmet endnu.

Annonceringen af TPI var derfor afgørende for, at ECB i juli lykkedes med at hæve renten mere end forventet. Til gengæld er jeg bekymret for, at beslutningen kan have svækket centralbankens evne til at præge forventningerne fremadrettet.

Lige nu er det behov begrænset, da ECB ønsker maksimal fleksibilitet fra møde til møde for at tøjle inflationen. Men hvad nu hvis vi inden længe befinder os i en alvorlig økonomisk nedtur, hvor centralbanken igen får behov for at sende troværdige løfter om en mere lempelig pengepolitisk kurs end tidligere? Hvor stor tillid vil markederne i den situation have til en centralbank, der før har afveget fra sine signaler uden nævneværdigt varsel?

Om ECB’s troværdighed har lidt skade af kursskiftet i juli, står hen i det uvisse for nu. Men risikoen er der, og i det tilfælde vil Lagarde stå med ringere kort på hånden, når en økonomisk nedtur igen skal bekæmpes.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.