Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Løbsk inflation er resultatet af pengepolitiske brandsprøjter

Inflationen er gået amok, og forbrugerne presses af de stigende priser. Samtidig er centralbankernes renter på vej op, mens markedsrenterne falder. Hvis man skal forstå nutiden, er der ofte forklaringshjælp at hente i ”fortiden”.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Det begyndte i sommeren 2008. Verdens finansmarkeder var på doping. Gearing - dvs. låntagningen - var tårnhøj. Under overfladen var der steder, hvor konstruktionen knirkede markant. I foråret 2008 kollapsede USA femtestørste investeringsbank, Bear Stearns, og blev overtaget med centralbankhjælp af JP Morgan.

To år tidligere var det amerikanske boligmarked allerede svagt. Pengefremskaffelsen var i slutningen af boligprisernes optur blevet forlænget af ”subprimelån”, som de fleste sikkert har hørt om. Den 15. september 2008 kollapsede investeringsbanken Lehman Brothers. Det var DEN mandag, og jeg husker dagen ganske tydeligt.

I kølvandet på sammenbruddet i Lehman Brothers fulgte seks måneder med store nedture, banker kollapsede sammen, aktieindeks blev halverede eller mere. Renterne var i frit fald. Alle relevante personer blev tilkaldt til de pengepolitiske brandsprøjter. Lavere renter, masser af likviditet og garantier. Der var koordinerede indgreb fra alle centralbanker, men også dengang var den største, mægtigste og vigtigste: Den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Aktiemarkederne nåede lavpunktet i marts 2009. De kommende måneder begyndte det igen at gå fremad. Ikke væsentligt i økonomien, men på de finansielle markeder, hvor lave og faldende renter blev godt modtaget.

I USA hed centralbankchefen Ben Bernanke. Han havde studeret den japanske nedtur og vidste, at hvis en økonomi først kommer til at sidde fast uden vækst og uden komfortable prisstigninger på ca. 2 pct., er det meget svært at få den i gang igen. Illustrativt på samme måde som det er vigtigt at holde en basketball hoppende og undgå, at den først ligger helt ”død” på gulvet. At den japanske udfordring ikke blot er teoretisk ses af, at der her mere end 30 år senere stadig er tydelige spor tilbage fra dengang i Japan.

Ben Bernanke fik tilnavnet ”Helicopter Ben” fordi hans tanke var, at hvis man ikke kunne få den amerikanske økonomi i gang igen, kunne man fylde en helikopter med centralbankpenge og sprede dem ud over landet for at skabe købekraft – for at få forbrugerne til at bruge penge og virksomhederne til at investere igen. Rigelige mængder af penge til lave priser. Konsekvenserne af det måtte man senere tage sig af. Det vigtige var at undgå, at økonomien gik helt i stå.

I august 2010 gjorde han det årlige pengepolitiske topmøde i Jackson Hole i Wyoming berømt, da han annoncerede de kvantitative lempelser 1.0. Den amerikanske centralbank skulle opkøbe obligationer for at tilføre likviditet og sænke renter og renteforventningerne. Seks måneder efter annonceringen af forslaget var aktieindekset S&P 500 steget dramatisk. Det pengepolitiske eksperiment var begyndt, og det skulle blive vildere.

I 2012 indførte den danske Nationalbank negative renter. Et par år senere fulgte Den Europæiske Censtralbank (ECB) med, og i 2015 blev den europæiske udgave af QE (kvantitative lempelser) igangsat af ECB.

Renterne faldt ekstremt. Det var dengang, en 30-årig dansk realkreditobligation med 2 pct. i pålydende rente steg til over kurs 100. De danske, svenske og tyske aktier steg med 25 pct. fra januar til april 2015!

De pengepolitiske stimulanser har været ekstreme i et forsøg på at sikre at få inflationsforventningerne op til og gerne over 2 pct. i en overgangsperiode. Det, vi ser nu med inflationen, er konsekvensen af stimulanserne over 13 år i tiden efter finanskrisen.

Pengepolitikken har været som en boldkanon, som tennisspilleren Holger Rune bruger til at træne med. Her spytter den ikke tennisbolde, men pengesedler ud i håbet om, at stimulanserne kan øge vækst og beskæftigelse. I overført betydning, at nogen samler sedlerne op. Det har taget mange år, men nu er det sket.

Billedligt talt har de, som har samlet pengesedlerne op, tjent på aktiestigninger, obligationsstigninger, ejendomsstigninger. Det er disse stigninger, som bliver ”vekslet” til forbrug. De, som har tjent penge, forbruger direkte. De, som ikke har tjent pengene, er måske i beskæftigelse på grund af pengerigeligheden. Alt sammen giver det pres på inputfaktorer. Der er fuld beskæftigelse, og det sker ikke kun i Danmark, men over store dele af verden. Mange har for mange penge.

Senest kom covid-19-nedlukning og mange hjælpeordninger. Mens vi var lukket inde og støttepakker blev givet, øgede vi vores opsparing og brugte de resterende midler på at købe brødristere og fladskærme online. Det gav og giver fortsat travlhed og høje transportpriser hos Maersk og bl.a. mangel på mikrochips.

Centralbankerne er kommet for sent i gang med at hæve renterne. De har noget at indhente. Hvis du skal noget meget på mindre tid, skal hastigheden op. Det er derfor, at Federal Reserve ikke hæver renten i de normale småbidder med 0,25 pct. ad gangen men tager tre i ét hug med 0,75.

Investorerne reagerer naturligvis på udsigterne. Først ved at sende aktierne markant ned. Siden og nu ved at sende markedsrenterne samme vej til glæde for de boligejere, som ellers kunne tænkes at komme i rentehavsnød. Centralbankerne hæver midt i en økonomisk nedtur. Det er nyt. De er nødt til at hæve fordi pengepolitikken skal strammes.

Det er pengepolitikken, der bærer en del af æren/skylden for pengerigeligheden og opturen, men også for inflationen. Økonomien har det som en bil i en actionfilm: Håndbremsevending. Mens nogen træder på speederen – stor beskæftigelse og lav arbejdsløshed, hiver centralbankerne i håndbremsen.

Hvis man skal tro investorerne, topper inflationen i disse måneder, og vil igen falde dramatisk det næste år. Inflationen vil blive besejret og centralbankerne kan efter mange rentestigninger starte forfra med igen at sænke prisen på penge.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.