Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Derfor skal staten blande sig i, hvem der kan få barsel og dagpenge

Når ligestilling ved barsel sker ved mere øremærkning til mændene, er der familier, der stilles dårligere end i dag. Det har naturligt affødt utilfredshed og kritik, men hvis vi vil den økonomiske forskelsbehandling af kvinder til livs, er vi nødt til at fordele orloven mere ligeligt.

Niels Storm Knigge

I sidste uge trådte de nye barselsregler i kraft. Det fik debatten til at blusse op igen med stærke følelser blandt både tilhængere og modstandere af, at nu yderligere ni uger af den samlede orlov bliver øremærket faderen.

Vreden mod ændringen kommer ikke mindst, fordi nogle stilles dårligere i forhold til de tidligere regler. Har faderen den højeste løn, men ikke ret til orlov med løn, vil det koste familien flere penge at tage den nye, øremærkede orlov. Det mindretal på 17 pct., hvor faderen slet ikke ønsker at tage orloven ifølge en undersøgelse fra Egmont Fonden, står med valget mellem en periode uden nogen indtægt fra moren eller at sende de små tidligere i pasningstilbud.

Det er naturligvis ikke rart at miste offentlige støttekroner, men set i forhold til den samlede omkostning ved at få et barn på mindst en million kroner, er det trods alt en mindre ændring folk eventueæt står overfor. Fra et barn bliver undfanget, er der næsten halvandet år til at forberede sig økonomisk for de familier, der måtte vælge at fravælge retten til dagpenge.

Nogle af modstanderne synes at have tabt blikket for, hvorfor vi overhovedet har retten til barselsorlov med offentlige støttekroner i første omgang. Grundlæggende handler det om ligestilling. Uden ret og økonomisk støtte til barselsorlov og børnepasning vil kvinders mulighed for at være på arbejdsmarkedet blive kraftigt forringet – også efter at børnene er vokset op. Historien taler sit tydelige sprog.

Justeringen af reglerne handler også om ligestilling. Talrige undersøgelser viser, at kvinder får mindre i løn end mænd – også når man korrigerer for årsager som uddannelse, branche og arbejdstid mv. Flere har påvist – f.eks. det elegante studie af danske data fra Kleven, Landais og Søgaard – at forskellen opstår ved det første barn. Kraka og Deloitte har efterfølgende vist, at graden af lønforskel er mindre for mødre, hvor faderen tager mere end ni ugers orlov. Forskningen viser altså, hvor vi skal gribe ind, hvis skævheden skal justeres.

Med de nye regler ligestilles mænd og kvinder, hvad angår orlov efter fødslen. Principiel ligestilling kunne også være opnået ved at lade orloven være til fri fordeling. Men det ville ikke have udfordret den nuværende fordeling, hvor mødre i gennemsnit tog 40 og fædre knap 5 ugers orlov. Vil vi have mere ligestilling og bekæmpe den økonomiske forskelsbehandling, som rammer kvinder efter de får børn, er staten nødt til at blande sig i, hvem der kan få orlov og dagpenge.

At sætte ting frit og lade markedet klare fordelingen løser ikke alle politiske problemstillinger. Jeg vil dog vove pelsen og forudsige, at markedet løser det økonomiske problem, som en række familier står i nu. I løbet af en ganske kort årrække vil overenskomsterne tilpasse sig, så langt flere mænd har adgang til løn under forældreorloven. Bedre økonomisk kompensation vil sænke andelen af mænd, som ikke tager de ni ekstra øremærkede uger, og med det, modstanden mod ændringerne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.