Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Alting har en pris – også dine principper

Jeg forstår godt, når kontanthjælpsmodtageren fra Slagelse vælger buræg, hvis det gør, at hendes søn kan gå til spejder. Og jeg forstår godt, at Pytlick vælger en check fra Saudi-Arabien, hvis det kan sikre ham og hans børn fremover.

Kasper Heumann Kristensen

Det er nok gået de færrestes næse forbi, at fodboldspilleren Nadia Nadim har valgt at være repræsentant for Qatar til VM senere i år. Det samme har David Beckham, og det har naturligvis medført en masse kritik. Hvordan kan de som kendte ansigter på den måde være med til at blåstemple et regime, som mildest talt har problemer med menneskerettighederne, og som har bygget stadions med gæstearbejdere, som – for manges vedkommende – har betalt med deres liv på grund af uhyrlige vilkår?

Før har Michael Laudrup modtaget kritik. Viktor Axelsen har. Og i sidste uge kom det frem, at Jan Pytlick har valgt at blive landstræner i håndbold for Saudi-Arabien. Så det er ikke fordi, der mangler folk at være sure på eller forargede over. Man kan så måske undre sig over, hvorfor nogle får hårdere kritik end andre, men når det nu er, som det er, så lad os se lidt på, hvorfor vi er så sure, og hvorfor vi måske ikke behøver være det.

Vi skal alle bære vores ansvar, men nogle gange er prisen så høj, eller mulighederne så store, at jeg godt forstår de upopulære valg, som andre mennesker tager.

For de nævnte personer er naturligvis godt klar over udfordringerne. Og de er godt klar over den kritik, det medfører. Alligevel gør de det, og det gør de, fordi alting har en pris – også dine principper. Hos os, dig og mig, som aldrig rigtigt var med på nettolisten over personer, der skulle repræsentere Fifa til VM eller være landstræner i håndbold, er det nok noget nemmere, for vi bliver ikke stillet overfor dilemmaet: Pengene eller principperne?

Det er ret sikkert, at Pytlick får en hyre, der kommer til at sikre ham, og måske endda hans børn, økonomisk. Men det forarger mig bare ikke, for principper er til salg, uanset om du er landstræner i Saudi-Arabien eller kontanthjælpsmodtager i Slagelse.

Jeg prøver at være en forbruger, der tager ansvar, og jeg køber produkter, der er gode for miljøet og for dyrene. Jeg køber æg fra fritgående høns, ikke buræg, og jeg forsøger i det hele taget at støtte dyrevelfærd og miljø. Det har jeg råd til, og det vil jeg gerne, ligesom jeg føler, at det har jeg et ansvar for at gøre. Så jeg forsøger.

Men hvad hvis jeg ikke havde råd, men stadig havde principper? Mange danskere har jo hver dag det dilemma, og hvis de kun skulle købe de ”rigtige” varer med de penge, man har på lave indkomster, hvad skal de så fravælge? At deres børn går til spejder? At erstatte de sko der er hul i, og som tager vand ind? Må de gå ned i Netto og ikke tage bussen? Og er de klar til at tage alle de fravalg, for at tage valg som – og lad os nu være ærlige – max flytter et komma i yderste decimal, når man ser det i det store billede?

Vi skal alle bære vores ansvar, men nogle gange er prisen så høj, eller mulighederne så store, at jeg godt forstår de upopulære valg, som andre mennesker tager.

Det er så nemt at dømme andre, når man som jeg sidder i den bløde mellemposition, hvor jeg hverken har udsigt til at blive sikret økonomisk som Fifa-repræsentant eller skal overveje, om der er råd til børnenes fritidsaktiviteter. Vores dilemma er ikke særligt stort eller særligt aktuelt, og det er netop den platform, der er så sikker at stå på, når man dømmer andre.

Men stod der en dag en mand i Føtex, som tilbød mig 10.000 kr. for at vælge buræg fremfor æg fra fritgående høns, skulle du se mig tage imod de penge og gå i gang med en omelet, der stred imod mine principper, mens jeg glædede mig over, hvad jeg skulle lave med familien for de penge.

Det er her, jeg bare vil opfordre alle, som harcelerer, til en gang imellem at være ærlige. For det ER for langt de fleste mennesker kun størrelsen på beløbet, der er afgørende for, hvor meget man vil stå op for sine principper. Jeg forstår godt, når kontanthjælpsmodtageren fra Slagelse vælger buræg, hvis det gør, at hendes søn kan gå til spejder. Og jeg forstår godt, at Pytlick vælger en check fra Saudi-Arabien, hvis det kan sikre ham og hans børn fremover.

En gang imellem ønsker jeg bare, at de var lidt mere modige og sagde det højt, for de fleste mennesker ved jo godt, at de naturligvis ikke gør det for at ”drive en forandring”, men fordi det giver dem nogle økonomiske muligheder. Det ville bare være lidt mere forståeligt, hvis de også sagde det højt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.