Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Finansielle markedsfejl blokerer for klimaretfærdighed

FN´s klimapanel (IPCC) påpeger i sin seneste rapport en række alvorlige markedsfejl i det globale finansielle system, som blokerer for nødvendige investeringer i retfærdige klimaløsninger. Pointen bakkes nu op af Den Europæiske Centralbank.

Joachim Kattrup

Kriser kan ofte dulmes blot ved at tilføre rigelige mængder af kapital til løsningen. Det gælder for klimakrisen såvel som for mange andre af verdens store udfordringer. Teknologierne findes, løsninger kendes - men pengene mangler. Vi kan, ifølge FN´s klimapanel (IPCC), stadig nå at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, hvis blot vi investerer, som om vi faktisk ville det.

Desværre er det finansielle markedssystem indrettet således, at bæredygtige værdier ikke har særlig status, når det gælder økonomisk vækst og afkast fra investeringer. Den globale temperatur stiger, mennesker lider, og klimauretfærdighederne øges, alt imens jagten på profit stortrives.

Strandede aktiver

IPCC peger på en række alvorlige markedsfejl i det finansielle system, som verdens politiske ledere skal rette op på, hvis det private investeringsmarked skal arbejde med, og ikke imod, en global retfærdig grøn omstilling. Problemet er, at de globale rammer for de finansielle markeder i sin nuværende udgave ikke fuldt formår at prissætte risici fra klimaforandringerne.

IPCC peger for eksempel på, at finansielle risici ved klimakrisen er stærkt undervurderet af de finansielle aktører. En af årsagerne er, at risikoberegningerne ikke fuldt indregner tab fra klimaforandringerne.

De fortsatte massive investeringer i den fossile sektor er for eksempel direkte forbundet med øget fossil afbrænding, hvilket øger fremtidens CO-udledninger og dermed forsinker de positive effekter fra grønne løsninger. Det medfører, ifølge IPCC, kolossal risiko for meget store finansielle tab, såkaldte strandede aktiver, som de finansielle aktører overser i deres investeringsanalyser.

Risikoen for tab fra klimaforandringer skal, ifølge IPCC, opgøres i billioner af dollars. Risikoen stiger over tid enten som følge af hård men nødvendig politisk klimaregulering, som vil påvirke den finansielle sektor, eller fra klimaforandringerne selv via ødelagte aktiver fra bl.a. flere og kraftigere storme, længerevarende tørker eller massive oversvømmelser.

Den finansielle sektors manglende håndtering af klimarisici bakkes op af Den Europæiske Centralbanks (ECB) klima-stresstest af 104 europæiske banker fra juli 2022. Her konkluderer ECB også, at bankerne endnu ikke i tilstrækkelig grad har indarbejdet klimarisici i deres interne modeller, hvor særligt finansielle risici fra indirekte CO-udledninger (scope 3) volder problemer.

Klimaretfærdighed

Institutionelle investorer investerer overordnet set på baggrund af ligevægtsmodeller. Det betyder, at investeringsstrategier formuleres inden for tydelige kendte politiske markører, som sikrer få, men konstante, økonomiske rammer. Det giver en vis sikkerhed for at vurdere risiko og afkast.

De globale klimapolitiske markører er i dag, ifølge IPCC, meget svære at få øje på, når det gælder fælles globale rammer for klimafinansiering. Der mangler i det finansielle system dermed helt overordnede fælles finanspolitiske rammer, der kan stimulere incitamenterne til at flytte tilstrækkelig kapital fra fossile aktiver mod nye grønne initiativer, som både sikrer klimamål og retfærdighed.

IPCC advarer endvidere om problemerne i, at Vesten aldrig har betalt det globale syd-klimakompensationen på årligt 100 mia. dollar, som blev lovet på COP15. Et tilsagn, der udover hjælpen til de mest sårbare i verden, understreger behovet for at rette markedsfejl i det finansielle system. Ifølge IPCC modtog Afrika blot 3 procent af de globale investeringer i vedvarende energi i perioden 2010-2020. Uretfærdigheden er til at få øje på.

Ifølge IPCC har den manglende politiske vilje til at betale, hvad vi skylder, allerede medført en ubalance i den klimafinansiering, Vesten trods alt har foretaget i det globale syd. Mere end 90 procent af midlerne er investeret i CO-reduktion og kun meget få procent i tilpasning til klimaforandringer. Vi investerer med andre ord ikke i at beskytte de udsatte mennesker, der bliver udsat for de værste konsekvenser af klimaforandringer, selvom behovet for finansiering af klimatilpasning kun vokser.

Det har også skævvredet Vestens klimainvesteringer i det globale syd, der i dag er koncentreret på meget få lande. Det stimulerer den globale økonomiske ulighed yderligere og understreger, at klimakrisens fatale geologiske konsekvenser er ledsaget af store sociale og økonomiske uretfærdigheder.

Der vil, og skal, være fossil produktion tilbage under Det Internationale Energiagenturs (IEA) Net Zero scenarie i 2050, som mange lande har sat som mål. Men hverken IPCC eller IEA siger noget om hvem, der skal producere den, eller hvor i verden produktionen skal finde sted. Det er i sidste ende et politisk spørgsmål om klimaretfærdighed.

Vesten kunne begynde med at betale sin klimagæld til det globale syd fra COP15 og dermed rydde en stor knast af vejen og vise, at vi insisterer på både klima og retfærdighed.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.