Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Masser af snubletråde for aktierne trods sommerens store stigninger

Verdensindekset buldrede op med 10 pct. sidst i juli, sendt i vejret af lavere renter og gode regnskaber. Et lille plaster på såret efter et skidt første halvår, men det er for tidligt at drage et lettelsens suk.

Frederik Engholm

De fleste af USA’s største selskaber har over den seneste måned aflagt regnskab for 2. kvartal. Til trods for krisesnakken blandt analytikerne indeholdt regnskaberne mere kanel end skidt. Det blev belønnet af investorerne, og juli blev en forrygende måned i aktiemarkedet, som også fik god hjælp fra et stort rentefald efter måneder med stigninger. Men selvom selskaberne indtil videre har manøvreret uden om større fald i indtjeningen, er modvinden ikke forsvundet.

Inden regnskabssæsonen var forventningen, at selskaberne i det toneangivende S&P 500-aktieindeks ville vise et mindre plus på indtjeningsvæksten målt i forhold til året før. Men det endte med at blive omkring 10 pct. Kigger vi fremad, ser det sværere ud for selskaberne – i USA som i Europa.

Sammenvejer vi det hele, foretrækker vi lidt lavere eksponering i aktier end normalt.  

Frederik Engholm

Inflationen har over sommeren igen sat nye rekorder i eurozonen og er kun lige faldet under 9 pct. i USA. Den skal nok løje lidt af sidst på året og ind i næste år. Men i USA får man kun inflationen ned på mere spiselige niveauer ved at bremse arbejdsmarkedet kraftigt op. I juli blev der skabt 0,5 mio. nye job, og lønvæksten har været 7 pct det seneste år – begge dele er langt over normalen.

Det vidner om så meget kul på arbejdsmarkedet, at centralbanken Federal Reserve vil fortsætte med at hæve renten og derved kvæle væksten. De høje omkostninger til blandt andet lønninger vil i kombination med svagere global efterspørgsel gøre det vanskeligt for selskaberne i USA at forsvare deres profitmarginer. Der er derfor risiko for, at kommende regnskabssæsoner ikke vil vise samme positive tendens som den netop overståede.

I Europa har nye reduktioner i russernes gasflow sendt prisen endnu højere op. Det vil (igen) skubbe peaket i inflationen et par måneder ud i tid, og det øger risikoen for rationering hen over efteråret og vinteren. Hvis altså ikke økonomien allerede er gået så meget i stå i Europa, at efterspørgslen af sig selv er kollapset.

Mens renteforhøjelserne i USA næppe stopper foreløbigt, er det meget mere usikkert, hvor langt ECB kan gå. Det giver ingen mening at hæve renten for at bremse væksten og derved dæmpe inflationen, hvis væksten allerede halter pga. den manglende gas fra Rusland. Heller ikke selvom gasmangel kan skubbe inflationen højere op for en stund.

De slemme historier er ikke ukendte for investorerne. Erkendelsen af, at vækstfald og økonomiske udfordringer lå forude, var medvirkende årsager til, at aktiemarkedet styrtdykkede i den sidste del af foråret. Men aktiemarkedet er altså steget over sommeren, og den dyrere prisfastsættelse efterlader ikke aktiemarkedet voldsomt attraktivt.

For godt nok er renterne faldet en del, hvorved alternativer til aktierne også synes mindre attraktive. Men pilen på renterne peger opad, da folk sandsynligvis undervurderer, hvor meget arbejde der er tilbage for Federal Reserve, hvis arbejdsmarkedet skal tæmmes. Og kombineret med svage vækstudsigter og usikkerhed om indtjeningsudviklingen i selskaberne, synes risikopræmien i aktiemarkedet ikke imponerende.

Den økonomiske udvikling kan selvfølgelig altid overraske positivt, så aktierne får ny medvind. Det er bestemt en mulighed. Men sammenvejer vi det hele, foretrækker vi lidt lavere eksponering i aktier end normalt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.