Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Verdensøkonomien på randen af recession

Omfanget af de chok, der rammer verdensøkonomien, er efterhånden så stort, at konsekvenserne uvægerligt bliver markante. Samtidig forværrer flere af dem inflationen. En grim cocktail for de finansielle markeder.

Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit

Netop som genopretningen efter coronakrisen så ud til at have nået sin afsluttende fase, så er verden blevet ramt af nye storme. Først og fremmest et voldsomt inflationschok pga. ubalanceret efterspørgsel, flaskehalse og energikrise. Det chok bliver forværret og forlænget af krigen i Ukraine. Dertil kommer svækket efterspørgsel i Kina og nye udbudsforstyrrelser forårsaget af forårets nedlukning i Shanghai og andre kinesiske byer. Og fordi stor set alle elementerne i hvert fald på kort sigt synes at forværre et i forvejen slemt inflationsbillede, så er resultatet, at de pengepolitiske myndigheder – af frygt for at miste troværdighed og grebet om inflationsforventningerne – finder anledning til at stramme pengepolitikken hurtigere end planlagt.

Dermed har det største inflationschok i 40 år ledt den største rentebevægelse i lige så lang tid. Det medvirker til at stramme de finansielle vilkår for forbrugere og virksomheder, og det dæmper væksten markant. Kun en stærk impuls fra coronagenopretningen og ekstraordinært stor opsparing under pandemien modvirker, at ovennævnte negative effekter leder til et stort vækstkollaps.

Men de mange chok gør rigtig ondt på økonomien. Vi venter, at modvinden er så stærk, at det meste af den vestlige verden vil stå på randen af en recession. I Europa er fremgangen sandsynligvis allerede ophørt – og måske endda afløst af tilbagegang.

En række kommentatorer bruger betegnelsen ”stagflation” om situationen, hvor økonomien stagnerer under den tårnhøje inflation. Jeg betragter stagflation som en mere langvarig tilstand, hvor væksten er svag så længe, at den i sidste ende genererer en markant forhøjet arbejdsløshed.

Det kan blive resultatet, hvis kapacitetsbegrænsninger og efterspørgselsskift i energimarkederne (ikke mindst Ruslands) viser sig så vedvarende, at inflationen forbliver høj – selv i en recession. Det er dog mere sandsynligt, at situationen udvikler sig knap så grimt. Derved kommer arbejdsløsheden ikke til at stige til voldsomt høje niveauer, og de kommende år vil være væsentligt anderledes end slut-70’erne og start-80’erne.

I USA er situationen på arbejdsmarkedet så ophedet, og manglen på arbejdskraft så udtalt, at selv en periode med nulvækst eller endda moderat tilbagegang kan vise sig utilstrækkeligt til at få bugt med inflationen. Derfor er der også en risiko for, at Federal Reserve må opretholde en høj rente i en længere periode – også efter, at økonomien er sendt i knæ. Det kan give et en længere periode med pres på selskabers indtjening.

Mange finansielle aktiver er blevet ramt af den nye virkelighed. Globale aktier er faldet tungt og ligger ca. 20 pct. under niveauet ved årets start. De mest cykliske (vækstfølsomme) aktier som Mærsk eller Siemens er faldet tungere end markedet som helhed, men endnu hårdere ramt er vækstaktier (rentefølsomme). Det er aktier, hvor værdien primært ligger i store forventninger til fremtidig indtjening. Men også obligationerne er faldet voldsomt i værdi. Rentestigningerne har været så voldsomme, at de obligationer, der over de seneste år er udstedt med en rente på nul eller 1 pct., ikke ser den store efterspørgsel, når renten bevæger sig op på 2-3 pct. eller endnu højere. Så falder de i kurs. Faldene har for mange investorer ligger på omkring 15 pct., på hvad der ellers betragtes som nogenlunde sikre investeringer. Det gør selvfølgelig ondt.

Der er ringe håb om, at de slørede økonomiske udsigter afløses af klarhed på kort sigt. Over den kommende periode vil nøgletal i USA og Europa over én kam se forværring. Spørgsmålet er bare, hvor hastigt det går, og hvor kraftigt tallene falder. I takt med, at væksten svækkes, vil investorer forsøge at vurdere, hvor smertetærsklen findes for centralbankcheferne. Hvornår er væksten så (tilpas) svag, at de tør tro på, at den skyhøje inflation kan knækkes.

Svækkelse af væksten og stor usikkerhed i en tid med ringe udsigt til en hjælpende hånd fra centralbanker, som har fokus på inflationen, betyder, at vi desværre ikke ser udfordringerne for aktiemarkedet fordufte. Og da højere renter samtidig har gjort obligationer mere attraktive, så har vi skruet ned for aktierne og op for obligationerne. Det er langt fra umuligt, at aktiemarkedet ryster usikkerheden af sig og klarer sig bedre, end vi forventer. Men vi vurderer desværre, at risikoen for det modsatte er større.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.