Simon Spies ville vise, at alt kan købes for en pris. Også 15-årige piger

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Historien har indhentet Spies Rejser.

Historien har lagt en regning på Spies Rejsers bord, som er sært gulnet, men tydelig nok at læse. Som et brev, der er dukket op bag radiatoren på et postkontor og nu afleveres med 30 års forsinkelse.

Af brevet fremgår det, at Spies Rejsers stifter, Simon Spies, var et svin. Det er den korte version. Simon Spies var også folkekær og festlig og en erhvervsmand af sjældent format. Men der var et svin inden i.

Spies Rejser er blevet mødt med et krav om en undskyldning til de meget unge piger, som stifteren, Simon Spies, forlystede sig med at forvandle til sine private prostituerede. Med betroede medarbejdere som sine hjælpere.

Folk i hans sekretariat kiggede 15-18-årige piccoliner i koncernen ud. Piger, der ville falde i Simon Spies’ smag, og som kunne konverteres til sexpartnere for deres chef. Han holdt også af at tæske piger med en bøjle mod betaling og var fascineret af det knæk, der ville lyde, når han for 35.000 kroner havde købt sig ret til at brække en kvindes arm.

Søsteren til et af Simon Spies ofre har samlet fortællingerne. Det er – naturligvis – fortællinger fra en anden tid. Det er 38 år siden, at Simon Spies døde. Men skal vi ikke regne med, at oplevelsen ville være cirka den samme tirsdag den 23. august 2022 for en pige på 17 år, der mærker en tyk, 58-årig mand penetrere hende? Jeg tror det. Pigen, der er hentet ind i Spies’ soveværelse fra et piccolinejob, siger i hvert fald sådan her om oplevelsen:

”Der måtte jeg virkelig tage luderhatten på”.

Spies Rejser står - trods fire ejerskifter siden stifterens død - over for det paradoks, at de lever af fortællingen om rejsekongen, der byggede en koncern med 1000 ansatte op fra ingenting og forstod danskerne bedre, end de nok egentlig havde lyst til.

Danskerne er primitive folk. De søger mod sol, varme og vin i deres ferier. Naturligvis i stammer, så dem med den tørre rosé i Skagens og Tisvildelejes 15 millioners kroners sommerhuse ikke møder dem med den søde hvidvin i Costa Bravas og Alanyas hotelghettoer. Men foretagendet er det samme. Spies så, at hvis man præsenterer det brede midterstykke for umoral og løssluppenhed med sløjfe omkring, siger midterstykket ja tak. Mange tak. Det var jo ikke én selv, der havde fundet på pakken med pattegris, lir og vin i spandevis. Det var Spies, den gavtyv.

Nu er fortællingen om Simon Spies imidlertid en anden. Det er Spies Rejsers paradoks. De lever nu af en fortælling om en stifter, der var et svin. For, hånden på hjertet, hvad er man ellers, hvis man betaler en pige på 14 år, som en af de betroede medarbejdere har spottet, 10.000 kroner for et samleje?

Simon Spies er et svin, fordi han forlyster sig med at fornedre. Han ved godt, at han har gang i et spil med en vinder og en taber.

10.000 kroner var en enorm sum for den 14-årig pige, som hun i dag selv beretter. Det er derfor, at hun, med sine egne ord, lader ”en gammel, nøgen mand” lægge sig oven på hende. De prostituerede, han tæsker, skal også skubbes til grænsen. 35.000 kroner i betaling for at høre knækket, når han brækker en kvindes arm.

På næste torsdag kunne Simon Spies være fyldt 101 år. Alene af den grund er det indlysende, at tiden var en anden, da rejsekongen sad på tronen. Folket holdt af ham, og ugebladene holdt ham. Se & Hør holder af ham i en grad, så bladet udøver selvcensur, da en pige er parat til at fortælle om Spies’ overgreb. Historien kommer aldrig i spalterne.

Fortællinger om overgreb og fornedrelse er som et brev, der bliver fundet bag en radiator. Papiret er gulnet, men det er fortællingerne ikke. De går ikke væk, og de kan ikke bagatelliseres til, at den unge pige, der spredte ben for et glimt af Paradis, kom fra Albertslund og havde udsigt til at stå i bagerforretning.

Simon Spies virker som en mand, der ville vise, at alt har en pris. Også 15-årige piger. Alt kan købes. Alle kan købes. Det bliver projektet for en mand, der kender prisen på alt, men værdien af ingenting, som forfatteren Oscar Wilde satte ord på det åndløse menneske. Mennesket reduceret til forbruger.

Nu ligger regningen på Spies Rejsers bord.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.